Hver fjerde HK’er har været udsat for seksuelle krænkelser
Uønskede berøringer, kys, seksuelle kommentarer – en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for HK Danmark viser, at 24,6% af HK’s medlemmer har været udsat for seksuelle krænkelser indenfor det seneste år. Og det tal er alt for højt, udtaler HK Danmarks næstformand Martin Rasmussen:
- Seksuel chikane går ud over alt, alt for mange, og det gælder desværre også blandt HK’ere. Det skriger jo til himlen. Når næsten en fjerdedel af vores medlemmer har måttet stå model til seksuelle krænkelser, så er det endnu et klokkeklart vink om, at der er brug for at slå hårdere ned på problemet.
Et af midlerne til at afhjælpe problemet er en politik mod seksuel chikane. Undersøgelsen peger på, at det har stor betydning, om arbejdspladsen har en sådan politik med klare retningslinjer eller ej.
Blandt de medlemmer, som svarer ja til, at deres arbejdsplads har en politik mod seksuel chikane, har 4,1% været udsat for seksuel chikane. Men ser man på medlemmerne, som svarer nej, vokser andelen til over det tredobbelte og ligger således på 13,2%.
Brug for politisk handling
Martin Rasmussen opfordrer arbejdsgivere til at få indført en politik mod seksuel chikane og understreger, at det er arbejdsgivers ansvar at forebygge og bekæmpe problemet.
- Jeg har en klar besked til alle arbejdsgivere derude: I skal gå forrest for jeres medarbejdere. Det er jer, der skal være bannerførere for en sund kultur og sende et tydeligt signal om nultolerance overfor seksuel chikane. Og det er jer, der skal sørge for at få en politik med klare retningslinjer på plads og sikre, at alle ved, hvordan de skal håndtere og anmelde seksuel chikane. For det virker. Ansvaret for at tackle og undgå seksuel chikane på arbejdspladsen hviler på arbejdsgiverens skuldre. Og det vil give rigtig god mening at skærpe lovgivningen, så det bliver nemmere at stille arbejdsgivere, som ikke lever op til det ansvar, til regnskab.
Samtidig skal der skrues op for godtgørelserne til ofre for seksuel chikane, mener næstformanden. I dag ligger det gennemsnitlige niveau på 33.000 kroner. Det er absurd, siger han:
- 33.000 kroner er nærmest en hån mod de mennesker, der bliver udsat for seksuel chikane. Som vel at mærke ofte ender med at koste dem jobbet. Selv om penge ikke kan fjerne det, ofrene har været igennem, er godtgørelserne nødt til at tage mere højde for alvoren. Ligesom de skal være store nok til, at det kan mærkes, hvis arbejdsgiver svigter sit ansvar for at tackle og undgå seksuel chikane.
HK’s undersøgelse bygger på knap 3.100 besvarelser.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Strüwing Hansen
Kommunikationsrådgiver, HK Danmark
20849816
Lasse.struwing.hansen@hk.dk
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Flere ældre bliver syge af stress: Det er på høje tid, at arbejdsgiverne tager ansvar18.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for at få en stressrelateret erhvervssygdom stiger støt med alderen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen er en påmindelse om, at vi ikke må fastlåse blikket på de unge, mener HK.
HK: ’Gørelyst’ kan gøre epx til et reelt alternativ for unge, der vil lære gennem praksis15.12.2025 13:27:00 CET | Pressemeddelelse
HK tager konstruktivt imod epx-anbefalingerne og fremhæver ambitionen om en mere praksisnær ungdomsuddannelse.
Ny ledelse i HK A-kasse13.11.2025 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er genvalgt som formand for HK A-kasse, mens Sofie Berg Axelsen er valgt som ny næstformand. Sammen skal de stå i spidsen for knap 180.000 medlemmer og sikre tryghed i arbejdslivet.
Et stærkere HK med ny øverste administrativ ledelse10.11.2025 09:58:08 CET | Pressemeddelelse
HK har styrket sin øverste administrative ledelse med Rasmus Darling som forbundssekretær og Alexandra Gertov som viceforbundssekretær.
Ny forbundsledelse i HK Danmark5.11.2025 14:16:05 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er valgt som HK Danmarks forbundsformand, og Sofie Berg Axelsen er valgt som forbundsnæstformand. De to skal nu stå i spidsen for Danmarks næststørste fagforbund med over 200.000 medlemmer. Sammen skal de kæmpe for medlemmernes trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum