Hver fjerde dansker efterlyser mere bæredygtig trafik efter Corona
14.7.2020 07:57:28 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Coronatiden har på godt og ondt tvunget os alle til at tænke alternativt, og for hver fjerde dansker betyder det blandt andet, at de vil have mere fokus på bæredygtig trafik. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
I Gjensidige Forsikring bakker Skadedirektør Henrik Sagild op om den bæredygtige trafik, men han ærgrer sig over, at der ikke er flere, der efterspørger den grønne trafik:
”Vi står over for en seriøs og meget alvorlig udfordring med de klimaforandringer, vi ser på verdensplan. Derfor havde jeg håbet på, at endnu flere danskere, ville efterspørge de grønne alternativer i trafikken. For hvis vi skal løse vores globale udfordringer, kræver det handling,” siger Henrik Sagild.
Klimaskaderne pibler frem
Hos Gjensidige har man gennem de seneste år konstateret en stigning i antallet af skader, der skyldes klimaforandringerne, fx oversvømmelser, voldsomme skybrud og andre typer vejrlig.
”Der er ikke noget at være i tvivl om. Klimaforandringerne forandrer vores verden, og vi ser flere og flere skader, der skyldes netop det. Derfor er det nødvendigt, at vi handler så hurtigt som muligt, ved fx at sætte fart på den grønne omstilling af vores trafik,” siger Henrik Sagild.
Mange tvivler på klimaforandringerne
Undersøgelsen viser desværre også, at hver fjerde dansker enten ikke er sikker på eller afviser, at klimaforandringer er reelle og virkelige, og ligeså mange mener ikke, at det er mennesker, der er ansvarlige for de globale problemer.
”Vi skal have alle med, hvis vi skal gøre en forskel. Der er overvældende, videnskabelige beviser på, at klimaforandringerne er ægte, og at vi som mennesker har det primære ansvar for, at udviklingen går den forkerte vej. Derfor håber jeg, at vi med gode eksempler kan vise hinanden og resten af verden, at grøn trafik er vejen frem,” lyder det fra Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i maj 2020 blandt 1809 repræsentativt udvalgte danskere af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.
Har Corona-krisen fået dig til at tænke mere over, hvordan vores trafik i Danmark bør være sammensat?
- Ja, vi bør have mere fokus på bæredygtig trafik (el-busser, tog, el-biler, cykler mv) 24 %
- Ja, vi bør have mere fokus på den offentlige transport 18 %
- Ja, vi bør forbedre vejnettet i Danmark, så der bliver mere plads til bilerne 9 %
- Ja, vi bør lave betalingsringe til de største danske byer 7 %
- Ja, vi bør gøre det dyrere at parkere i de største danske byer 2 %
- Nej 52 %
- Ingen af ovenstående 5 %
- Ved ikke 6 %
Er klimaforandringerne i dine øjne relle og virkelige?
- Ja 77 %
- Nej 7 %
- 16 %
Er mennesker ansvarlige for klimaforandringerne?
- Ja 75 %
- Nej 8 %
- 17 %
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

