Hver fjerde bil opladelig i april
1.5.2021 07:20:53 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
15.526 nyregistreringer i april viser, at bilsalget har vristet sig fri af krisen – særligt når man sammenligner med bilsalget i januar og februar 2021, hvor samfundet var lukket ned. I årets første fire måneder, er der kommet 59.423 nye biler ud på de danske veje, hvilket er helt på niveau med samme periode i 2020, som også var præget af nedlukninger.
”Bilsalget i 2021 har haft en meget svær start pga. corona-nedlukningen. Dog har vi de sidste par måneder set, at bilsalget har gjort flot comeback og allerede har indhentet det tabte. Vi håber at denne udvikling vil fortsætte med at blomstre resten af året”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
De opladelige biler fortsætter fremgangen
De grønne teknologier satte et markant aftryk på bilsalget i den forgangne måned. Hver fjerde nyregistrerede bil var enten en plug-in hybrid- eller en elbil. Særligt plug-in hybriderne markerede sig ved at udgøre hele 18,3 procent af nyregistreringerne. Elbilerne stod for 6,5 procent af de nyregistrerede biler i april.
”Udbredelsen af opladelige biler går hurtigere end forventet. Hvis stigningstakterne fortsætter i samme tempo, stiller det for alvor krav til, at vi hurtigt får udbygget lade netværket i hele Danmark.”, siger Mads Rørvig
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktør
Kontakt for kommentarer, citater mv.
Sara GabrielsenPublic affairs- og kommunikationskonsulent
Kontakt for data og statistik.
De Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Billeder
Links
Information om Mobility Denmark
Mobility Denmark repræsenterer bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, samt finansierings- og leasingselskaber.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
