GjensidigeGjensidige

Hver femte skiskade kræver hjemtransport

Del
Skisæsonen er i fuld gang, og mange danskere valfarter for tiden til de europæiske skisportssteder. Desværre kommer mange hjem med skader på især ben, arme og hoved, og hver femte af dem, der kommer til skade, har behov for tidlig hjemtransport med ambulancefly eller lignende. Det viser skadestatistik fra Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring.
Fotograf: Mickael Tournier
Fotograf: Mickael Tournier

30.000 kr. Så meget koster det i gennemsnit, hver gang en tilskadekommen dansker skal have tidlig eller særlig hjemtransport fra skiferien. I snit har hver femte af dem, der melder en skiskade til Gouda Rejseforsikring, behov for hjemtransport.

Har man ikke rejseforsikring, må man selv stå for både det praktiske samt udgifterne til at komme hjem. Men den udgift kan hurtigt overstige de 30.000 kr., for det beløb, rejseforsikringen betaler, er inklusive særlige aftaler og forhandlinger, som kan gøre regningen lavere, end hvis en privatperson skal bestille samme hjemtransport.

”Hvis man skal have hjemtransport med et normalt rutefly, så er det ofte påkrævet, at man booker flere sæder, for at man rent praktisk kan være i flyet. Dernæst stiller stort set alle flyselskaber krav til, at man skal have mindst én lægefaglig ledsager med. Hvis skaden er så slem, at der skal ambulancefly til, vil prisen kun stige. Alt dette løber hurtigt op i et højt beløb, som man altså kan undgå, hvis blot man har en rejseforsikring,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring.

Hver fjerde dropper rejseforsikringen

En analyse som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring viser desværre, at hver fjerde ikke har tegnet en rejseforsikring, når de tager på ferie til udlandet. Og det kan altså blive et problem, hvis uheldet er ude på skiferien.

”Det er generelt bekymrende, at så mange tager på ferie uden rejseforsikring. Især når vi snakker om skiferie, som er en af de rejsetyper, hvor man kan komme mest alvorligt til skade. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at en rejseforsikring ikke kun kan tilbyde økonomisk støtte, men også hjælp til praktiske ting der skal ordnes, fx kontakt til hospitalsvæsen, flyselskaber m.m.,” siger Dan Kjølhede Laursen.

Mange skader kan undgås

De mest hyppige skader sker på ben, arme og hoved, og mange af dem kan undgås gennem både forebyggelse, træning og ved at vise hensyn på pisterne.

”Mange af de skader vi ser, skyldes helt basale ting. Det kan være, at man ikke er i den form, som man troede, og at benene derfor ikke gør, som man vil have dem til. Men det kan også være manglende sikkerhedsudstyr, såsom hjelm, rygskjold og bindinger, der ikke passer til ens vægt og evner, der kan skabe farlige situationer i sneen. Derudover ser vi også hvert år en håndfuld skader, som skyldes manglende hensyn til andre skiløbere samt for høje promiller,” siger Dan Kjølhede Laursen.

Fakta: Hvilke dele af kroppen kommer danskerne til skade med?

  • Knæ 23 %
  • Arm 19 %
  • Ben 14 %
  • Hoved 11 %
  • Skulder 8 %

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i november 2017 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere. Kun de der rejser til udlandet, er blevet spurgt, om de har rejsforsikring.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fotograf: Mickael Tournier
Fotograf: Mickael Tournier
Download
Dan Kjølhede Laursen, fotograf Lars Svankjær.
Dan Kjølhede Laursen, fotograf Lars Svankjær.
Download

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye