Deloitte

Hver femte pynter op med græskar til halloween

Del

Men mange synes, at fænomenet er for kommercielt

Peter Mølkjær
Peter Mølkjær

København, 26. oktober 2016

Det stammer egentlig fra kelterne, fejres d. 31. oktober og viser sig ved plastikpynt, slagtilbud og oplyste græskar. Halloween-tiden hygger uden tvivl i det mørke efterår, men langt fra alle forbrugere har lyst til at lege med. Det viser en undersøgelse fra Deloitte. Her siger næsten otte ud af 10, at de enten er ligeglade med halloween, eller at de ligefrem synes, traditionen er for kommerciel. Alligevel vælger mange at stille græskaret frem.

- Halloween er et uhyre interessant fænomen, fordi man har taget en amerikansk tradition og kopieret den ind i en dansk kontekst. Det er ikke mange år siden, Halloween kun var kendt fra Hollywood-film og amerikanske tv-serier. I dag kan man stort set ikke undgå at stifte bekendtskab med de grinende græskar, siger forbrugerekspert i Deloitte, Peter Mølkjær.

I alt siger 19 pct. af de danske forbrugere, at det hyggeligt med gode halloween-tilbud i butikkerne.

- For supermarkederne er det helt sikkert positivt, hvis man kan få et mersalg ud af perioden omkring halloween. Det samme gælder naturligvis forlystelsesparker, biografer, legetøjsbutikker og specialbutikker. Danskerne vil jo gerne bruge penge på at hygge med familien. Især for børn er halloween ofte forbundet med gode oplevelser, siger Peter Mølkjær.

En del forbrugere har dog ikke lyst til at lege med. I undersøgelsen siger 39 pct., at de er ligeglade med halloween, mens 38 pct. synes, traditionen er for kommerciel.

- Der er helt klart en stor gruppe forbrugere, som ikke er interesseret, og den er kraftigt tiltagende med alderen. Eksempelvis siger 33 pct. af forbrugerne under 40 år, at de godt kan lide halloween. Det tal falder til blot 10 pct. blandt forbrugerne over 50, siger Peter Mølkjær.

Ifølge Peter Mølkjær ville flere danskerne sandsynligvis tage halloween-traditionen til sig, hvis detailhandlen var bedre til at kommunikere dens egentlige indhold:

- Halloween er jo en gammel amerikansk tradition, der trækker tråde til både keltiske og mexicanske dødeskikke. Derfor er det også ærgerligt, hvis forbrugerne tænker, at det kun er et kommercielt påhit, der handler om at lokke folk ned i butikken.

- Så føles det overfladisk, hvilket det jo absolut ikke behøver at være. Man kunne godt være bedre til at fortælle, hvorfor vi overhovedet fejrer det.

19 pct. af danskerne siger i undersøgelsen, at de pynter op derhjemme med et græskar til halloween.

Fakta:

 

I slutningen af oktober fejrer mange butikker halloween med gode tilbud. Hvad er din holdning til det?

Jeg synes, det er godt, at butikkerne har gode tilbud til Halloween: 19 pct.

Jeg er ligeglad: 39 pct.

Jeg synes, traditionen er for kommerciel: 38 pct.

Ved ikke/ønsker ikke at svare: 4 pct.

Pynter du typisk op derhjemme med et græskar til halloween?

Ja: 19 pct.

Nej: 80 pct.

Ved ikke/ønsker ikke at svare: 1 pct.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Om Halloween:

Halloween kom efter sigende til USA med efterkommerne af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Også mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle i den amerikanske halloween.

Kilde: Kristendom.dk

http://www.kristendom.dk/allehelgen-og-halloween/hvad-er-forskellen-mellem-allehelgen-og-halloween

Nøgleord

Kontakter

Peter Mølkjær
Tlf. +45 21 60 21 74
pmoelkjaer@deloitte.dk

Billeder

Peter Mølkjær
Peter Mølkjær
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Peter Mølkjær er partner i Deloitte og ekspert i forbrug og forbrugsvaner.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum