Deloitte

Hver femte låner penge af mor og far

Del

Populært at gå til sine forældre i stedet for at gå i banken

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S

København, 31. august 2016

Husprojekter, ny bil, rejsedrømme eller bare en slunken konto. Ligesom der kan være mange gode grunde til, at man skal skaffe ekstra penge, er der mange forskellige måder at gøre det på: Banklån, kvik-lån, sms-lån, kassekredit eller måske en håndsrækning i form af et lån fra mor og far. Den sidste mulighed har op mod hver femte voksne dansker gjort brug af inden for de seneste år, og lånene er typisk på mange tusind kroner. Det viser nye tal fra Deloitte.

- Det er naturligvis nemt og bekvemt at låne penge af mor og far, så det er ikke så underligt, at rigtig mange danskere benytter muligheden. Ifølge undersøgelsen er ca. halvdelen af lånene på over 10.000 kr. Ofte er der altså betragtelige udeståender mellem forældre og børn, siger skatteekspert i Deloitte Richardt Tabori Kraft.

Laver man aftaler om rentebetalinger til sine forældre, kan man faktisk få fradrag for dem, også selv om lånet er af privat karakter, påpeger Richardt Tabori Kraft:

- Renteudgifterne på lånet hos far og mor er fradragsberettiget på samme vilkår som renteudgifter på eksempelvis realkreditlån eller et banklån, også selv om man selv fastsætter renterne og øvrige betalingsbetingelser. Dog kommer renterne ikke automatisk med på årsopgørelsen, så man skal selv huske at indberette dem i forbindelse med selvangivelsen, evt. via TastSelv.

Mens man som barn kan få fradrag for renter til ens forældre, vil man derimod som forælder blive beskattet af indtægten.

- Indberetter man rentefradrag fra private låneforhold, skal man samtidig oplyse om långivers identitet. Samtidig skal långiver, altså forældrene, ligeledes selvangive renteindtægterne, så SKAT kan kontrollere, at tallene stemmer, siger Richardt Tabori Kraft.

Selv om skatten altså går begge veje, kan det alligevel vise sig at være en økonomisk fordel for familien.

- Ofte er der forskel på børnenes fradragsværdi af renteudgiften og forældrenes beskatning af renteindtægten. Man bør derfor se på det samlede resultat for familien, som afhænger af de konkrete indkomstforhold, siger Richardt Tabori Kraft.

2 pct. af danskerne siger, at de har lånt mere end 100.000 kr. af deres forældre.

Fakta:

Hver femte voksne dansker har inden for de seneste fem år lånt penge af sine forældre. Så mange penge har de lånt:

18 pct. har lånt under 1.000 kr.

36 pct. har lånt mellem 1.000 og 9.999 kr.

22 pct. har lånt mellem 10.000 og 19.999 kr.

14 pct. har lånt mellem 20.000 og 99.999 kr.

9 pct. har lånt mere end 100.000 kr.

Tallene er baseret på i alt 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Richardt Tabori Kraft
Tlf. +45 29 61 73 93
rtkraft@deloitte.dk

Billeder

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download
Richardt Tabori Kraft
Richardt Tabori Kraft
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Richardt Tabori Kraft er partner i Deloitte og ekspert i personskat.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum