Hver femte blodkræftpatient bliver ramt af blodprop eller blødning

Ny forskning kan være med til at sætte fokus på de alvorlige komplikationer, som i gennemsnit hver femte blodkræftpatient bliver ramt af. Det fortæller læge og ph.d. Kasper Adelborg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der har undersøgt 32.000 tilfælde af blodkræftpatienter fra 2000-2013. Blodkræft dækker blandt andet over leukæmi, kræft i knoglemarven og i lymfesystemet.

”Det er en bred gruppe af patienter med meget forskellige sygdomsforløb alt efter type af blodkræft. Nogle patientgrupper risikerer især at få en blodprop, mens andre i højere grad er i risikozonen for at bløde, eksempelvis fra mavetarmkanalen,” siger Kasper Adelborg og uddyber, hvordan den nye viden kan bruges til endnu bedre forebyggelse og skræddersyet behandling:      

”Hvis man er i højrisiko for at en få blodprop, kan det gavne nogle patienter at få blodfortyndende behandling. Men er risikoen for at få en blødning højere, er blodfortyndende medicin ikke hensigtsmæssig. Det er en svær klinisk problemstilling, men med vores studie kan man sætte mål for, hvad der vejer tungest ved hver enkelt kræfttype,” siger han.

Et eksempel er sygdommen myelodysplastisk syndrome (MDS), som er en form for knoglemarvskræft. Her viste studiet, at blødningsrisikoen inden for 10 år var cirka 15 procent, mens risikoen for blodprop var lavere.

”Det betyder, at læger, som står med netop de patienter, skal være opmærksomme på, at de har en høj risiko for at bløde og derfor ikke skal have give for meget blodfortyndende medicin,” siger Kasper Adelborg.

Han tilføjer, at der for hver enkelt patient stadig er behov for samlet at afveje risikoen for blodprop og blødninger, herunder at tage højde for patientens alder, sygdomshistorik, andre sygdomme, livsstil m.v., før man vælger behandling.

Stort forebyggelsespotentiale
Den nye studie, der er publiceret i Journal of Thrombosis and Haemostasis, bekræfter tidligere studier, men man har ikke tidligere set på hele gruppen af blodkræftpatienter samlet og heller ikke over så lang en årrække. Derudover har tidligere studier enten udelukkende fokuseret på blodpropper eller på blødninger.   

Kasper Adelborg understreger, at der er stor forskel på prognoserne for de forskellige patientgrupper. Eksempelvis udvikler kun få børn i årene efter at have haft leukæmi en blodprop eller blødning, mens langt flere patienter med for eksempel knoglemarvskræft udvikler blodpropper og/eller blødning.

”Det er især i den sidstnævnte gruppe, at forebyggelsespotentialet er stort,” siger han.

I forhold til befolkningen som helhed viser studiet, hvor meget risikoen er forhøjet for blodkræftpatienter:   

- Blodprop i hjertet: 40 procent højere.

- Blodprop i hjernen: 20 procent højere.

- Blodprop i ben og lunger: over 300 procent højere.

- Blødninger: 200 procent højere risiko.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Nationalt populationsbaseret registerstudie                    
Vigtigste samarbejdspartnere: Henrik Toft Sørensen, Mikael Rørth, Henrik Frederiksen
Ekstern finansiering: Aarhus University research Foundation og Program for Clinical Research Infrastructure (PROCRIN)
Læs den videnskabelige artikel i Journal of Thrombosis and Haemostasis