Hver anden er i tvivl: Hvordan er min udlejningsbil forsikret?
Biludlejning kan være kompliceret, og hver anden dansker, der har lejet bil i udlandet, er i tvivl om, hvordan rejseforsikringen dækker lejebilen. Det kan resultere i dyre, unødvendige dobbeltdækninger. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

En rejse til sydens sol, og en bil til at sikre maksimal fleksibilitet på ferien. Sådan ser planen ud for mange danskere denne sommer. Dog gælder det desværre også, at rigtig mange af dem, der benytter sig af biludlejning på sommerferien, er i tvivl om, hvordan de egentlig er forsikret, når de kører rundt i en lejebil.
I en ny undersøgelse svarer hver anden af dem, der har lejet bil inden for de seneste fem år, eller planlægger at gøre det denne sommer, at de ikke ved, hvordan deres forsikring dækker, når de lejer en bil i udlandet. Og det kan nemt resultere i, at man betaler i dyre domme for forsikringer, man slet ikke behøver, forklarer chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen.
“Uanset om man har årsrejseforsikring eller har købt forsikring til den specifikke rejse, så er det en rigtig god ide at sætte sig ind i betingelserne, så man har helt styr på, hvordan man er dækket, hvis man skal leje bil. Det kan nemlig være kompliceret, hvis man skal hente bilen på destinationen og samtidig skal finde ud af, om man allerede har nogle dækninger med hjemmefra,” siger Louise Hertzum Andersen.
Pas på dobbeltdækninger
Har man stået i udlejningsskranken er der også ganske stor chance for, at man har oplevet at blive tilbudt ekstra forsikringsprodukter, der eksempelvis sænker ens selvrisiko, hvis der skulle ske noget med lejebilen. Netop dette har mere end hver anden billejer inden for de seneste fem år oplevet.
“Mange udlejningsselskaber er ivrige efter at sælge ekstraydelser til biludlejning, og det er selvfølgelig helt fint. Der er dog ingen grund til at være dobbeltforsikret, så der er masser af penge at spare, hvis man har styr på, hvordan man er dækket af ens egen rejseforsikring,” siger Louise Hertzum Andersen.
Er man i tvivl om, hvordan man er dækket når man lejer bil i udlandet, kan man altid henvende sig til sit forsikringsselskab for råd og vejledning, og dermed potentielt også spare en del kroner på rejsebudgettet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige Forsikring
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Stadig flere uheld med el-cykler: Hver anden dansker ønsker lovpligtig ansvarsforsikring12.8.2022 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver anden dansker synes, at det bør være lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til elcykler. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Tusindvis af børn ender på skadestuen hvert år: Forældre er uvidende om børns forsikring i daginstitutioner10.8.2022 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender omkring 4000 børn på skadestuen efter uheld på legepladser i daginstitutioner, men samtidig er flere end hver tredje forældre uvidende om, at deres barn ikke er dækket af en forsikring, viser en ny undersøgelse.
Gab: Så mange danskere sover alt for lidt3.8.2022 09:37:03 CEST | Pressemeddelelse
Én ud af tre voksne danskere sover mindre end de anbefalede syv-ni timer, viser en ny undersøgelse af Kantar Gallup for Gjensidige. Den manglende søvn kan føre til sundhedsproblemer, lyder advarslen.
Så mange ferier skylles ud i toilettet på grund af dårlig mave27.7.2022 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år får tusindvis af danskere ødelagt én eller flere feriedage af dårlig mave. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige. Men det er samtidig et ferie-problem, der er til at undgå, lyder vurderingen fra Gouda Rejseforsikring.
Se listen: Her er trafikreglerne, flest cyklister bryder26.7.2022 07:23:51 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det er populært at cykle, er cyklister ikke altid lige populære blandt andre trafikanter, der ofte oplever de tohjulede, som de farligste i trafikken. Og nu viser en ny undersøgelse, hvilke regler, danske cyklister oftest bryder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum