Boligsiden

Hver anden ejerlejlighed sælges til prisen eller mere

Del
I første kvartal af 2017 blev der solgt knap 5.200 ejerlejligheder, hvoraf halvdelen enten blev solgt til prisen eller endte i overbud. Det er en fordobling i forhold til niveauet for bare tre år siden, viser tal fra Boligsiden.dk.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

Der er ikke meget rabat at hente, hvis man er på jagt efter en ejerlejlighed. I halvdelen af handlerne i første kvartal af 2017 betalte køberne udbudsprisen, eller også endte salget i et gennemsnitligt overbud på 100.000 kroner. I de handler, hvor der blev givet et nedslag, lå beløbet på 95.000 kroner. Det viser en opgørelse, der er udarbejdet af Boligsiden.dk.

Helt konkret blev der i første kvartal af 2017 solgt knap 5.200 ejerlejligheder, hvoraf halvdelen blev solgt til udbudsprisen eller mere.

”Sammenlignet med første kvartal for bare tre år siden er der sket en fordobling i antallet af handler af ejerlejligheder, hvor boligen bliver solgt til prisen. Samme udvikling oplever vi ved de salg, der ender i overbud. I 2015 skete der en ændring i andelen, som steg til det niveau, vi befinder os på i dag, og det skyldes, at renten dykkede til et meget lavt niveau. Det gav køberne mere luft i budgettet og dermed mulighed for at købe dyrere boliger,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Færrest nedslag på Sjælland
Udviklingen er ikke kun forbeholdt salget i Region Hovedstaden, hvor det generelt er nemmere at sælge til udbudsprisen eller over. I regionen blev der solgt 3.300 ejerlejligheder i første kvartal, hvoraf 1.600 enten blev solgt til prisen eller gik i overbud. Nogenlunde samme tendens ses i landets øvrige regioner.

”At der ikke er nogen regioner, der hverken trækker landstallene mærkbart den ene eller anden vej, vidner om, at markedet er relativt stabilt landet over. Men skal vi se på, hvor det topper og bunder, er den region, hvor andelen af nedslag var mindst, Region Sjælland. Her blev der i 56 procent af handlerne ikke givet så meget som en krone i nedslag. Alene i landsdelen Østsjælland gælder det i 61 procent af tilfældene. Modsat var sælgerne i Region Syddanmark mere medgørlige, da 59 procent af køberne fik forhandlet sig frem til en rabat,” siger Birgit Daetz.

Dykker man yderligere ned i tallene, kan man se, at det i Region Syddanmark særligt var på Fyn, der blev givet nedslag, nærmere bestemt i to ud af tre handler. I Sydjylland derimod gik 47 procent af ejerlejlighederne til prisen eller mere.

Solgte ejerlejligheder i 1. kvartal

 

2014

2015

2016

2017

Antal solgt

3.287

4.903

4.481

5.183

Solgt til prisen

957

1.848

1.618

2.013

Andel til prisen

29 %

38 %

36 %

39 %

Solgt over prisen

187

500

417

472

Andel over prisen

6 %

10 %

9 %

9 %

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye