Hver anden dansker: Trafikken er tættere og mere egoistisk
Tættere trafik, højere fart og mere egoistiske trafikanter. Det er trafikoplevelsen for alt for mange danskere. Hver anden mener nemlig, at de danske trafikanter viser mindre hensyn. Og hver tredje synes ganske enkelt, at det er blevet farligere at bevæge sig rundt i trafikken. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
”Undersøgelsens resultater er alt andet end opløftende. Hvis vi kun tænker på os selv, når vi skal fra A til B, så risikerer vi at gå på kompromis med vores sikkerhed. Selvom den danske trafik rent statistisk er blevet mere sikker i løbet af de sidste mange år, så er det ganske foruroligende, at så mange har en oplevelse af det stik modsatte,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.
Egoisme er dårlig trafikkultur
Den egoistiske adfærd i trafikken kan opleves på mange måder. Det kan eksempel være bilisten, der sætter farten op, i stedet for at bremse, når en person i vejkanten overvejer at krydse vejbanen. Formålet for den egoistiske trafikant kan være at komme hurtigere frem, men det kan opleves meget ubehageligt og provokerende for andre i trafikken.
”Jeg tror ikke på, at nogen tager ud i trafikken for at irritere eller skade andre. Men når mere end hver anden oplever mere egoisme i trafikken end tidligere, er det en meget negativ udvikling af vores trafikkultur. Mange oplever måske, at deres dårlige adfærd er uden konsekvenser. Men det kan blandt andet skabe konflikter mellem trafikanter. Og man kommer næppe hurtigere frem, hvis man prøver at presse sig frem blandt andre biler,” siger Kim Rud-Petersen.
Mange kører hurtigere
Men det er ikke blot egoisme, der er kommet mere af i trafikken, hvis man spørger danskerne. Farten er også blevet højere. Og på dette punkt, kan det have meget konkrete konsekvenser. For hver tredje mener nemlig, at folk generelt kører hurtigere nu end tidligere.
”Vi ved, at fart er en af de største syndere, når det kommer til ulykker på de danske veje. Når man kombinerer det med egoistisk adfærd, kan det potentielt set skabe nogle rigtig farlige situationer. Derfor bør vi tage det seriøst. For med tiden vil det have konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter,” siger Kim Rud-Petersen.
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06trine.andrup@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Farligt fænomen: 4000 gange sidste år skulle der ryddes op efter bilister på vejene16.4.2024 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Forbruget af allergimedicin stiger. Flere bliver vaccineret mod høfeber10.4.2024 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Høfeber er blevet så stort et problem, at et stigende antal danskere vælger at blive vaccineret mod det, viser en ny opgørelse fra Gjensidige. Også landets apoteker melder om en stigning i salg af antihistaminer.
Se listen: Danskernes farlige cykelvaner kan koste dyrt4.4.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Køre over for rødt, køre på fortovet eller ligefrem modsat færdselsretningen. Det er bare nogle af cyklisternes dårlige vaner, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Mange af vanerne er ulovlige og dyre i bøder.
Over 10.000 bøder på seks måneder: Ny lov møder fortsat opbakning30.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter der i oktober sidste år blev indført nye skærpede miljøzoner i fem af landets største kommuner, er der blevet uddelt over 10.000 bøder til bilister, der har overtrådt reglerne. Det viser nye tal, som Miljøministeriet har udleveret til Gjensidige. Samtidig viser en ny undersøgelse pæn opbakning til loven.
Mange unge oplever utryghed på rejse28.3.2024 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Når danske unge vender hjem fra en rejse, er rygsækken ikke kun pakket med store oplevelser og nye venskaber. Desværre oplever nogen, at utryghed påvirker deres rejse. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum