Hver anden dansker har ikke styr på medicin i trafikken
17.6.2022 12:04:16 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Hvor stort set alle danske bilister er klar over faren ved at køre bil under påvirkning af alkohol, er der forvirring blandt bilisterne om, hvorvidt man kan sætte sig bag rattet, når man tager medicin.
Og den udbredte uvidenhed kan i værste tilfælde koste menneskeliv. Sådan lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
Ifølge en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige, er hver fjerde dansker ikke opmærksom på den røde advarselstrekant, der er markeret på medicin-pakkerne, og samtidig er hver anden af de adspurgte slet ikke klar over, hvordan reglerne er for indtagelse af medicin og kørsel i trafikken.
”Vi danskere tager medicin mod en masse ting, hvor der ved enkelte præparater kan være bivirkninger, der kan gøre, at det ikke er forsvarligt at køre bil. Og i en del tilfælde er en ærgerlig bivirkning, at medicinen er sløvende. Og det kan blive rigtig farligt i trafikken,” siger Henrik Sagild.
Den udbredte forvirring og usikkerhed på området er alarmerende, lyder det fra Henrik Sagild, der håber at et øget fokus på problemstillingen kan føre til færre ulykker og tilskadekomne. Og det er der behov for, for undersøgelsen påpeger også, at hver fjerde dansker tager medicin hver dag, og tal fra Danmarks Apotekerforening viser, at salget af medicin er højere end nogensinde før. Det får Henrik Sagild til at komme med et godt råd.
“Læs indlægssedlen og hold øje med den røde trekant på pakningen. Vær åben om dit behov - hvis du føler dig sløv og uoplagt, er det bedre at hvile eller få en anden til at køre. Helt simpelt er det sådan, at hvis du passer på dig selv, passer du også på dine omgivelser.”
Medicin med en rød advarselstrekant kan eksempelvis være stærke smertestillende midler, beroligende medicin, køre- og søsygemidler og medicin der indeholder mere end 10% alkohol. Er man i tvivl om, hvorvidt man kan køre bil efter indtagen af medicin, skal man opsøge sin læge for råd og vejledning.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Gjensidige i marts måned 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Tjekker du om den medicin du tager, påvirker dine evner til at køre bil (dvs. tjekker om din medicin er mærket med en røde advarselstrekant)?
|
|
|
Ja |
67% |
|
Nej |
11% |
|
Tager aldrig medicin (inkl. håndkøbsmedicin) når jeg kører bil |
21% |
|
Ved ikke |
1% |
|
Kender du reglerne for hvilken og hvor meget medicin, du må indtage, når du kører bil?
|
|
|
Ja |
42% |
|
Nej |
47% |
|
Ved ikke |
11% |
|
Er det nødvendigt for dig at tage medicin, for at du kan komme gennem din hverdag/din arbejdsdag? |
|
|
Ja, smertestillende medicin |
9% |
|
Ja, medicin mod psykisk lidelse |
6% |
|
Ja, beroligende medicin |
1% |
|
Ja, en anden type medicin |
8% |
|
Nej |
70% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Ønsker ikke at svare |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

