Hver anden dansker: Cyklisterne har den farligste adfærd
26.6.2018 09:35:04 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Danmark er en nation af cyklister. Fire ud af fem danskere har mindst én cykel, og for ca. en femtedel af danskerne er cyklen det foretrukne transportmiddel i hverdagen. Men noget tyder på, at cyklisterne har noget at lære. For ifølge 44 % af danskerne har de den farligste adfærd i trafikken. Det er et godt stykke foran bilisterne, der ifølge 25 % er farligst og lastbilchaufførerne, som 13 % vurderer har farligst adfærd.
”Det er er tankevækkende, at cyklisterne har det værste ry i trafikken. Især da de ofte er den bløde part i trafikuheld, og man derfor må antage, at de prøver at undgå ulykker. I vores opgørelser over skader i trafikken, er det tydeligt, at det ikke er cyklisterne, der er involveret i flest skader – det er bilisterne. Men det betyder ikke, at cyklister bare skal ignorere dette resultat, der viser, at det nærmest kun kan blive bedre,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Fire ud af fem ejer en cykel – ikke alle har farlig adfærd
Selv om undersøgelsens resultat er relativt entydig, betyder det ikke, at alle cyklister har en farlig adfærd i trafikken. Erfaringerne fra Gjensidige er dog, at det ofte er cyklister, der får personskader. Faktisk sker det oftere for dem end for bilister og fodgængere. Tal fra Danmarks statistik viser da også, at selv om færre cyklister generelt kommer til skade i trafikken, er tallet stadig højere end antallet af bilister, der kommer til skade.
”Selv ser jeg hver dag cyklister, der på den ene eller anden måde bryder loven ved at køre over for rødt, sender SMS eller lignende. I nogle tilfælde er det naturligvis mindre farligt end andre, men generelt må jeg sige, at det overrasker mig, at man tager chancen, når man så let kan komme alvorligt til skade. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er alle cyklister, der udviser farlig adfærd, når de bevæger sig rundt i trafikken,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i februar 2018 blandt 1841 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvilken type trafikanter har efter din mening den farligste adfærd i trafikken?
- Lastbilchauffører 13 %
- Taxichauffører 6 %
- Cyklister 44 %
- Bilister 25 %
- Andet 1 %
- Ved ikke 11 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder

Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.800 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 27 mia. NOK i 2017, mens forvaltningskapitalen udgjorde 149 mia. NOK
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 09:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet10.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 09:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
Indbrudstallene stiger: Over halvdelen af danskerne sikrer ikke deres bolig4.7.2026 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien betyder afslapning og ferie for de fleste danskere, men også flere tomme boliger. Og mens indbrudstallene er steget igen, har over halvdelen af danskerne alligevel ikke gjort noget ekstra for at sikre deres bolig mod ubudne gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
