Hver 6. dansker skifter først til vinterdæk, når nattefrosten rammer
8.11.2018 07:25:50 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

På trods af at vinteren de sidste par år har ladet vente på sig, så skal man ikke vente med at få skiftet til vinterdæk. En ny undersøgelse viser, at alt for mange venter med at tage de vintersikre dæk i brug, til den første nattefrost har indfundet sig, hvilket desværre ofte er for sent.
”Hvert år ser vi mange skader i løbet af efterårs- og vintermånederne, fordi mange ikke har fået monteret vinterdæk i tide. Der behøver nemlig hverken være sne eller frost, for at man kan miste herredømmet over sin bil. Heldigvis kan en del af disse skader undgås, hvis man husker, at man skal få skiftet til vinterdæk, når termometeret pludselig viser syv grader,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Skift dæk før det er for sent
Det er ikke kun, når termometeret viser minusgrader, at der er fare for, at bilen kan miste vejgrebet. Det er også i forbindelse med løvfald og rim, hvor vejene bliver mindst ligeså glatte, som ved frostvejr og snefald. Det er derfor vigtigt at komme efterårs- og vintervejret i forkøbet.
”Selvom kalenderen ikke viser vinter endnu, kan vi desværre se, at der er flere og flere, der ikke skifter dæk på bilen, før det er for sent. Noget tyder på, at vinteren hvert år kommer bag på mange bilister, og det resulterer i flere ulykker og mere usikker kørsel,” siger Henrik Sagild.
Slidte vinterdæk kan være ligeså farlige som sommerdæk i frostvejr
Selvom vinterdæk skal være med til at sikre, at bilen ikke glider på de spejlglatte veje, skal man altid tjekke, om dækkene stadig er gode nok eller om de er blevet for gamle.
Henrik Sagild uddyber, ”ligesom alle andre ting kan blive for gamle, kan vinterdæk også blive det. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dækkenes generelle tilstand, og om dækmønstrets dybde er acceptabel. I mange tilfælde kan for gamle vinterdæk have så dårligt vejgreb, at de er decideret livsfarlige at køre med.”
Gode råd ved dækskifte
- Skift dæk i tide; i morgen kan det være for sent.
- Tjek dækmønstrets dybde. På vinterdæk bør dybden være mindst 3 mm af hensyn til bremsning og vejgreb.
- Tjek alderen på dine vinterdæk. De ser måske nye ud, men gummien kan være mør og have mistet sin ydeevne.
- Stram hjulboltene en ekstra gang efter ca. 50 km. Det gælder også, hvis du har fået foretaget dækskiftet hos en forhandler.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring blandt 1678 repræsentativt udvalgte danskere i oktober 2018.
Planlægger du at montere vinterdæk i år?
- Ja 88 %
- Nej 9 %
- Ved ikke 3 %
Hvornår monterer du normalt vinterdæk?
- Omkring november 60 %
- Når den første sne er kommet 2 %
- Så snart der er nattefrost 18 %
- Når der har været sne eller isglatte veje mere end blot én dag 3 %
- Andet 11 %
- Ved ikke 6 %
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder

Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.800 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 27 mia. NOK i 2017, mens forvaltningskapitalen udgjorde 149 mia. NOK
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 09:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet10.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 09:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
Indbrudstallene stiger: Over halvdelen af danskerne sikrer ikke deres bolig4.7.2026 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien betyder afslapning og ferie for de fleste danskere, men også flere tomme boliger. Og mens indbrudstallene er steget igen, har over halvdelen af danskerne alligevel ikke gjort noget ekstra for at sikre deres bolig mod ubudne gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
