Hvem skal vinde Esbjerg Kommunes Frivillighedspris 2021?

Året, der er gået, har været helt specielt, og vi har som aldrig før haft brug for sammenhold hver for sig. Det har også betydet, at mange frivillige foreninger og organisationer har måttet tænke anderledes for at kunne hjælpe deres medlemmer. Derfor bliver uddelingen af Frivillighedsprisen 2021 også helt speciel. Alle har mærket, hvor vigtige de frivillige sociale foreninger og organisationer er.
Vi vil derfor gerne give dig chancen for at sige en helt speciel tak til den frivillige sociale forening eller organisation, som du synes, har fortjent lidt ekstra anerkendelse i år. Det kan du gøre ved at indstille din kandidat til Frivillighedsprisen 2021.
Alle kan indtaste deres favorit her: www.esbjerg.dk/frivilligpris
Vi modtager indstillinger til og med den 12. august 2021.
Måske vil du indstille en frivillig social forening eller organisation, fordi de har:
- øget engagement og virkelyst for individer og/eller organisationer
- styrket livskvalitet og trivsel for en gruppe mennesker
- skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
- iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige
- synliggjort kvaliteten af og værdierne ved frivilligt socialt arbejde
- holdt modet ekstra oppe hos en særlig udsat grupper her under Corona-epidemien
Uddeling af priserne
Vinderne afsløres ved Frivillighedsfesten den 24. september 2021 på Esbjerg Rådhus.
Om Frivillighedsprisen
Frivillighedsprisen uddeles en gang om året i forbindelse med Frivillighedsfesten for at påskønne særlige indsatser på socialområdet.
Social & Arbejdsmarkedsudvalget vælger en 1., 2. og 3. pris blandt de indstillede kandidater og uddeler:
- 10.000 kr. til 1. prisen
- 5.000 kr. til 2. prisen
- 2.500 kr. til 3. prisen
Læs meget mere om Frivillighedsprisen og se de tidligere års vindere her: https://www.esbjerg.dk/din-fritid/for-foreninger/frivillighedsprisen
Kontakter
Elsebeth Nebeling, specialkonsulent i Esbjerg Kommune,
tlf. 30 69 40 06, elneb@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum