Hvem skal være Årets Træner? Her er de nominerede
2021 har været et storslået dansk sportsår, hvor de danske sportsstjerner har leveret imponerende præstationer. Men når vi hylder de store sportspræstationer, så må vi ikke glemme at hylde personen på sidelinjen. For bag enhver dygtig atlet står en dygtig træner.
Her er de tre nominerede til Team Danmark og Salling Groups trænerpris 2021:
• Nikolaj Jacobsen, landstræner for herrelandsholdet i håndbold
• Bjarne Johansen, landstræner i parataekwondo
• Casper Jørgensen, landstræner i banecykling
”Det kræver lige så meget dedikation, passion og vilje at opnå de store sportslige succeser, når man står på sidelinjen. Det er trænerens fornemmeste opgave at lede, guide og inspirere. For når atleten gennemgår op- og nedture, så er det trænerens opgave at finde en vej igennem det og hele tiden have øjet på målet. Derfor er trænerarbejdet så vigtigt for dansk elitesport og et arbejde, som er værd at hylde,” siger Peter Fabrin, adm. Direktør, Team Danmark.
Sportschefer, atleter og Team Danmark-medarbejdere har haft muligheden for at indstille kandidater. I alt er 18 trænere blevet indstillet til prisen, og trænere fra vidt forskellige sportsgrene er repræsenteret blandt de indstillede. Den bruttoliste er nu blevet skåret ned til tre nominerede.
Hos Salling Group er man stolte over at stå bag prisen:
”Det er, når vi står sammen, at vi kan udrette noget virkeligt stort i Danmark. Når vi driver hinanden frem, deler vores erfaringer og giver alt, hvad vi har for, at andre kan vinde. Som mangeårig partner til Team Danmark er vi i Salling Group stolte af også at støtte de trænere, som er helt afgørende for dansk eliteidræts succes. Årets nominerede til trænerprisen er fremragende eksempler på, at der bag vores atleters toppræstationer også står trænere af højeste internationale kaliber,” siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Den endelige vinder bliver hyldet til Sport 2021 den 8. januar 2022.
Dommerkomité:
• Lars Krarup – Formand, Team Danmark
• Peter Fabrin – Adm. Direktør, Team Danmark
• Per Bank – Adm. Direktør, Salling Group
• Henrik Them – Atletrepræsentant, aktivkomiteen
• Morten Mølholm – Direktør, Danmarks Idrætsforbund
Tidligere vindere:
Team Danmark og Salling Group har i mange år samarbejdet om at uddele prisen. Tidligere hed den Team Danmark og Salling Groups Talentpris og i 2019 skiftede den navn til Team Danmark og Salling Groups Trænerpris. De to seneste vindere var:
• 2020: Kenneth Jonassen, badminton
• 2019: Casper Jørgensen, banecykling
Kontakter
Christian BlomgreenKommunikationschef
Tlf:26830724chbl@teamdanmark.dkBilleder
Information om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Ny måltidskasse specialdesignet til eliteatleter af Team Danmark15.9.2025 15:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Kost er altafgørende for at præstere som eliteatlet, men det kan være svært at få den rette ernæringssammensætning til at gå op med en let løsning, som en måltidskasse. Derfor har Team Danmark i samarbejde med Skagenfood nu udviklet en måltidskasse specielt designet til eliteatleter.
Første spadestik: Nyt Team Danmark Hus skal løfte dansk eliteidræt18.8.2025 12:47:33 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 får Danmarks bedste atleter et fælles hjem i Brøndby Sportsby med specialdesignede faciliteter målrettet eliteidrætten og bygget efter de højeste bæredygtighedsstandarder.
Snus og nikotinposer kan skade præstationsevnen i sport14.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brug af røgfri nikotin som snus og nikotinposer er sundhedsskadeligt, og Team Danmarks ernæringsfysiologer advarer atleter om, at det kan have en skadelig effekt på deres restitution og præstationsevne.
Compound Mix bliver en del af Team Danmark9.7.2025 10:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Bueskydningsdisciplinen compound mix bliver en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026.
Atleter trives og vurderer kvaliteten højt i OL- og PL-år26.5.2025 13:04:28 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danske eliteatleter trives og oplever høj kvalitet i støtten fra Team Danmark – ikke mindst blandt verdensklasseatleterne, som i et OL- og PL-år vurderer både adgang og kvalitet af sportslige ydelser særdeles højt. Det viser årets Atlet- og Trivselsundersøgelse blandt Team Danmark-støttede atleter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum