Hvem skal have Landdistriktsprisen 2019?
20.9.2019 12:40:29 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Med Landdistriktsprisen hylder erhvervsministeren de, der lægger ekstra arbejde i at skabe positiv udvikling og attraktive landdistrikter. Og det er dig, der kan pege på, hvem der fortjener dette års hyldest. Du kan både indstille lokale ildsjæle, foreninger, virksomheder eller kommuner, så længe du mener, der har gjort noget ekstraordinært for at udvikle landdistrikterne.
Ved at indstille en kandidat er du med til at sætte det kandidatfelt, hvorfra erhvervsminister Simon Kollerup skal udpege en vinder mandag den 28. oktober på Landdistriktskonferencen.
- Overalt i Danmark har vi ildsjæle og fællesskaber, der arbejder for at bevare og udvikle deres lokalsamfund. Det er mennesker, der tager ansvar, og som insisterer på og knokler for at præge udviklingen lige dér, hvor de bor. Det er Danmark, når det er bedst, og de mennesker fortjener vores uforbeholdne hyldest, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Også formanden for Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over, at det endnu engang er tid til at hylde landdistrikternes hårdtarbejdende kræfter:
- Hver eneste dag gør en masse mennesker og organisationer en kæmpe forskel i arbejdet for at skabe attraktive landdistrikter. De venter ikke på, at udviklingen kommer til dem, men skaber den selv. Og det er dé lokale landdistriktshelte, der skal hyldes, hvad end de sidder hos kommunen, er frivillige foreningsmennesker eller med ildsjæleiver skaber forandring i deres landsby, siger Steffen Damsgaard.
Sådan nominerer du en kandidat
Måske mener du, at din nabo, byens brugsuddeler, den lokale gymnastikforening, din arbejdsgiver eller plankontoret på kommunen fortjener et klap på skulderen for sin indsats.
Alle kan indstille enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte lokalsamfundet.
Send dit bud på en kandidat til jannag@erst.dk. Buddet skal, ud over dine kontaktoplysninger, indeholde en begrundelse for indstillingen.
Fristen for nominering er den 27. september kl. 12.00.
Kriterier for valg af vinder
Vinderen af Landdistriktsprisen skal leve op til følgende kriterier:
- Medvirker til udvikling i lokalsamfundet.
- Involverer samarbejde/partnerskab/netværk.
- Har skabt effekt for lokalsamfundet.
- Har demonstrationsværdi for andre lokalsamfund.
I 2018 gik Landdistriktsprisen til beboerne på Aarø, som gennem mere end et årti at have vendt afvikling til udvikling på deres ø.
Nøgleord
Kontakter
Jannik Nagle Mikkelsen, fuldmægtig Erhvervsstyrelsen, tlf. 35291137, mail: JanNag@erst.dk
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum