Hvem havner i Luksusfælden?
7.4.2021 12:22:59 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

I fjernsynet kan vi i programmet "Luksusfælden" følge danskere, der er fanget i onde spiraler af kviklån og forbrug, der langt fra stemmer overens med indtægten. Programmets værter optrevler de massive økonomiske problemer, men mange seere sidder måske alligevel tilbage med nogle spørgsmål. Hvordan kunne det komme så vidt? Er mennesker i luksusfælden særligt uheldigt ramt af arbejdsløshed eller sygdom?
Økonomisk adfærd
Måske er det faktisk muligt at forudsige, hvem der ender i økonomiske problemer. Kan bestemte personlighedstræk øge sandsynligheden for at få økonomiske vanskeligheder? Arver man finansiel adfærd fra sine forældre?
Aftenens foredragsholder er Søren Leth-Petersen, professor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han forsker i opsparingsadfærd og privatøkonomi. Foredraget viser, hvordan økonomer bruger eksperimenter og kæmpestore datamængder til at forudsige økonomisk adfærd.
Forskningens Døgn
Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder foredraget, som er en del af Forskningens Døgn - en årlig videnskabsfestival, hvor forskere fra næsten alle videnskabens grene præsenterer deres forskning til det brede publikum.
I 2020 blev Forskningens Døgn aflyst på grund af nedlukningen af Danmark. I år er Forskningens Døgn tilbage, dog udelukkende online.
Foredraget finder sted mandag den 26. april kl. 19.00-20.00. Det er gratis at deltage, men du bedes melde dig til via www.naesbib.dk. Du skal have adgang til Zoom for at høre foredraget. Brug dette link: https://ucph-ku.zoom.us/j/64017910949
Læs mere om Forskningens Døgn på https://forsk.dk/om-forskningens-dogn
Kontakter
Jesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
