Hvem har fortjent Andelskasseprisen 2020?
7.11.2019 11:52:31 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Andelskassen ser det som en af sine vigtigste opgaver at bidrage til lokal vækst og udvikling og til lokalt fællesskab. Derfor vil banken gerne anerkende og belønne dem, der yder ekstraordinære indsatser for at gøre lokalsamfundene bedre.
Det gør Andelskassen blandt andet ved én gang om året at præmiere enkeltpersoner, grupper, foreninger eller virksomheder for særligt engagement i og for deres lokalområde. I hver af bankens seks regioner uddeles der priser til en samlet værdi af 50.000 kr. Selve prisuddelingen løber af stablen på bankens aktionærmøder, som næste gang afholdes i marts 2020.
”Den uvurderlige indsats, som massevis af lokale ildsjæle hver eneste dag yder, er med til at gøre det endnu bedre at bo og leve rundt omkring i Danmark. Disse ildsjæle fortjener at blive anerkendt og belønnet for deres store engagement, for vi ved, hvor afgørende deres indsats er for at holde gang i hjulene der, hvor de bor. Derfor er det hvert år en stor glæde for os at få lov til at uddele Andelskassepriserne og Sammen kan vi mere-priserne og derigennem få kendskab til den store aktivitet, der er i vores lokalområder,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.
Alle kan indstille kandidater til priserne
For at banken kan belønne de lokale ildsjæle, skal der indstilles gode forslag til kandidater. Og det er her, borgerne i lokalområdet kommer i spil. For alle er velkomne til at indstille en eller flere kandidater til priserne, og der er ingen særlige krav til, hvem man kan indstille – altså udover at kandidaterne skal have gjort en særlig indsats i deres lokalområde.
Andelskasseprisen og Sammen kan vi mere-priserne
Der uddeles hvert år to forskellige typer priser i hver af bankens seks regioner:
- Andelskasseprisen, som tildeles en person eller et par som anerkendelse af en særlig indsats for et af regionens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område. Vinderen får et kontant beløb på 5.000 kr.
- Tre ”Sammen kan vi mere”-priser på hver 15.000 kr. Priserne går til foreninger, grupper eller virksomheder, der gør en særlig indsats inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.
Kandidater kan indstilles frem til nytår
Man kan indstille kandidater og læse mere om Andelskasse- og Sammen kan vi mere-priserne via Andelskassens hjemmeside www.andelskassen.dk.
Sidste frist for indstilling af kandidater er mandag den 31. december 2019.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Tine Martlev Pallesen, kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank A/S, tlf. 87 99 30 33 / 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Martin Smed bliver centerdirektør for Andelskassens nye rådgivningscenter i Kolding2.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren lokal profil skal stå i spidsen for Andelskassens nye rådgivningscenter, der åbner i Kolding.
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
Aarhusianernes bank træder ind i kunstens verden10.2.2026 08:15:10 CET | Pressemeddelelse
Andelskassens ambition om at være aarhusianernes bank markeres nu med endnu et stærkt partnerskab. Andelskassen er fra den 1. februar den ene af to hovedpartnere på ARoS.
”For mig handler god rådgivning om tryghed, ærlighed og dialog”5.2.2026 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Valdemar M. Nielsen er tilbage i Andelskassen, som han har haft en tæt tilknytning til siden barndommen. Som kunderådgiver i bankens rådgivningscenter i Ribe vil han skabe tryghed og hjælpe kunderne med at realisere deres drømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
