Ishøj Kommune

Hvad skete der egentlig i eventyret om de 3 små grise?

Del

Girafklubben åbner op for forårssæson 2019 med den underholdende forestilling 'Den sandfærdige beretning om de 3 små grise'. Forestillingen er en avanceret gendigtning af det kendte eventyr og spilles lørdag den 12. januar kl. 13 i KULTURIUM MUSIKTEATER.

Her kommer omsider den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise (de svin!) forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys.

Dukketeaterforestillingen er for seje 5-10-årige og resten af familien.

Landsdækkende turnerende teater

’Den sandfærdige beretning om de 3 små grise’ spilles af Teatret De Røde Heste, som siden begyndelsen af 1990'erne har rejst over hele verden. De har spillet på operaen i Sydney, Australien, og på de mindste filialbiblioteker i Danmark. De har optrådt i Japan, USA og Canada, ligesom de har spillet i det meste af Europa.

Og nu kommer de så igen til KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj.

Der er fortsat ledige billetter til septembers forestilling ’Den sandfærdige beretning om de 3 små grise’, der spilles i KULTURIUM MUSIKTEATER lørdag den 12. januar 2019 kl. 13.

Er I medlemmer af Girafklubben, koster en børnebillet 0 kr.

Køb af billetter

Billetter til ’Den sandfærdige beretning om de 3 små grise ’ kan, sammen med Girafklubbens øvrige forestillinger købes på Ticketmaster.dk.

De billetter, som kræver medlemskab, kan dog kun købes i KULTURIUM MUSIKTEATER (det tidligere Ishøj Kultur Café), da kortet skal fremvises. Læs mere om Girafklubben på www.ishojbib.dk.

Du kan hente den spritnye giraffolder for foråret 2019 i KULTURIUM.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum