Hvad skal vi læse?
9.1.2023 10:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Er du på udkig efter den næste gode bog, eller mangler du inspiration til din læsekreds? Så er der hjælp at hente, når vi for syvende gang får besøg af Liselotte Wiemer, som giver os en hæsblæsende tur gennem danske og nordiske romaner udgivet i løbet af 2022.
Tendenser i tidens litteratur
Foredraget giver mulighed for at få gode idéer til din læsning. Desuden får du et overblik over tendenser i tidens litteratur, og hvilke forfattere der ifølge Liselotte Wiemer er særlig grund til at lægge mærke til.
Deltagerne vil opleve en oplægsholder med stor indsigt og et smittende engagement og personlige holdninger. Liselotte Wiemer er cand.mag. i dansk og har derudover læst teologi og filosofi. Hun er i dag sognepræst ved Horne og Asdal kirker i Vendsyssel. Hun har i mange år været litteraturanmelder, og hun tager hvert år på turne med sin introduktion til årets nye bøger.
Aftenen er arrangeret i samarbejde med Langes Bog & idé, der medbringer de omtalte bøger. Så har du mulighed for at købe, hvis der er nogle titler, du bare må eje selv.
Du får en fyldig litteraturliste med hjem, så du ikke glemmer de mange forslag.
Arrangementet foregår mandag den 30. januar kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Billetter koster 50 kr. og købes via www.naesbib.dk
Der er givet tilladelse til redaktionel brug af vedhæftede billede
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek afholder workshop om trivslen i det lokale LGBT+ miljø29.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. november kl. 16:30-19:00 afholder LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek en workshop som giver unge LGBT+ personer en stemme og inviterer lokale aktører til at være med til at skabe flere inkluderende fællesskaber.
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
