Hvad skal opholdspladsen ud for Storegade 1 hedde?
29.3.2023 06:15:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Med en navnekonkurrence inviterer Esbjerg Kommune alle borgere til at komme med forslag til, hvad Brammings nye opholdsplads, som ligger mellem Storegade 1 og p-pladsen i Jernbanegade, skal hedde.
”Vi vil gerne inddrage borgerne i processen med at finde et godt navn til pladsen, for det synes vi, den fortjener. Mange passerer den dagligt, til fods, i bil og på cykel, og den er jo nærmest blevet et fikspunkt, som fanger øjet helt henne fra banegården. Vi ved, at mange allerede har taget pladsen til sig, og det er skønt at iagttage, hvordan den giver mulighed for små korte ophold, hvor børn (og barnlige sjæle) også lige kan blive motiveret til et trampolinhop eller to”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, som er formand for dommerkomiteen, der skal vurdere navneforslagene.
Pladsen er indrettet på en tidligere meget dominerende indkørsel til p-pladsen, og den har været en vigtig brik i bestræbelserne for at skabe en bedre sammenhæng mellem banegård og bymidte.
”Byfornyelsen i Bramming bymidte har kredset meget om at fremme liv og kvalitet i byens rum samt større kendskab til og stolthed omkring byens historie og udvikling som en klassisk stationsby. Det kunne være et flot punktum for hele indsatsen, hvis borgerne kan finde et godt navn til opholdspladsen, som afspejler dette”, siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.
Vinderen af navngivningskonkurrencen modtager, udover æren af at have sat sit eget præg på Bramming Bymidte, et Bramming Handel gavekort på 500 kr. Skulle flere navnebud være enslydende, bliver vinderen af gavekortet fundet ved lodtrækning
Deltag i konkurrencen
Gode forslag til et navn til opholdspladsen mellem Storegade 1 og parkeringspladsen i Jernbanegade skal sendes ind senest 16. april 2023. Det gør du ved at bruge formularen, som du kan komme videre til her: www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/byudviklingsprojekter/bramming-omraadefornyelse/navnekonkurrence
Dommerkomitéen, der er sammensat af repræsentanter fra lokalsamfundet, byrådet og Teknik & Miljø, gennemgår alle indkomne navneforslag og udpeger en vinder. Navnet afsløres i forbindelse med fejringsarrangementet lørdag den 13. maj, hvor vinderen også får overrakt præmien.
Dommerkomitéen består af:
Jesper Frost Rasmussen, borgmester
Henning Ravn, formand for Plan og Byudviklingsudvalget
1 repræsentant for Bramming Byforum
1 repræsentant for Bramming Lokalråd
1 repræsentant for Bramming Handel, Håndværk og Industri
To lokale skoleelever udpeget af elevrådene på Bakkevejens Skole Fortuna og Nordre Skole Fortuna.
2 repræsentanter for By & Arealudvikling, Esbjerg Kommune
Kontakter
Henning Ravn, formand for Plan og Byudviklingsudvalget, tlf. 40 10 12 46.
Kristine Dagnæs-Hansen, byplanlægger, tlf. 76 16 32 94.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


