Hvad skal der ske, når du skal herfra? Tag aktivt stilling til din arv med UNICEF
13.9.2021 10:50:21 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Arveklasse? Tvangsarv? 30%-løsningen? Det kan lyde tungt, men i virkeligheden er det begreber, som kan være vigtige at blive klogere på. Der vil i nogle tilfælde nemlig ikke blot være sindsro og god samvittighed at komme efter, men også økonomiske fordele for eventuelle arvinger. F.eks. kan 30%-løsningen fritage dine arvinger fra at betale bo- og tillægsboafgift, således at de får lidt mere i arv.
Faktisk viste en undersøgelse fra Analyse Danmark for Det Gode Testamente i 2018, at hver anden dansker ønsker at tegne et testamente for at have indflydelse på, hvad der skal ske med deres formue, når de ikke er her mere. Det er naturligt i denne forbindelse at have sine nærmeste i tankerne, men mange har også et ønske om at gøre noget, der afspejler deres værdier i livet. Og har man ingen arvinger, så tilfalder alt, hvad man ejer, automatisk staten jf. arveloven, medmindre man forinden har tegnet et testamente og dermed taget stilling.
En mindre arv kan gøre en kæmpe forskel
I UNICEF Danmark oplever vi en stigende interesse for at bruge sin arv til at gøre en forskel, men mange har spørgsmål til, hvordan man griber det an. Derfor inviterer UNICEF til arrangementer i hele landet, hvor du i selskab med UNICEF og dygtige jurister kan blive klogere på alt det praktiske omkring arv og testamente til velgørende organisationer.
”Når man vælger at betænke UNICEF i sit testamente, så hjælper man alle verdens børn – uanset om det er et stort eller et lille beløb, så er det en hjælp, der gør os i stand til at redde liv. Vi arbejder for børns liv, trivsel og udvikling både med langsigtede udviklingsprojekter og akut nødhjælp. Og vi er taknemmelige for hvert et bidrag. Stort som småt,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark.
”Døden er ikke nem at tale om og vil for mange danskere være et tabubelagt emne. Alligevel er det en vigtig snak at have, som for mange også vil give ro i sindet. Hos Familie Testamente har vi et brændende ønske om at man tager stilling til sin arv – og særligt når det er til så godt et formål som UNICEF’s arbejde,” udtaler Thomas Funch, Salgsdirektør, fra Familie Testamente i Køge.
Bliv klogere på arv og testamente onsdag den 29. september kl. 17.30 – 19.30 hos Familie Testamente i Køge
Onsdag den 29. september 2021 afholder UNICEF arrangement om arv og testamente hos Familie Testamente (Bag Haverne 32) fra kl. 17.30 – 19.30. Det er gratis for alle at deltage - man skal blot tilmelde sig på forhånd. Til arrangementet vil Karen Hækkerup fortælle mere om UNICEF’s arbejde og samtidigt vil dygtige jurister fortælle om lovgivning og praktik i forbindelse med arv, testamente og donation. Der vil desuden blive serveret en let anretning til arrangementet.
Tilmeld dig her: UNICEF.dk/event
Læs mere på UNICEF.dk/arv
KILDER:
[1] Kilde: https://www.detgodetestamente.dk/giv-noget-videre/hvad-siger-dine-boern/
[2] Kilde: https://yougov.dk/news/2019/12/17/danskerne-og-julegaver/
Nøgleord
Kontakter
Lise Vejnø, UNICEF Danmark, +45 61 67 45 66 eller LVejno@unicef.dk
Billeder

Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Polio er næsten udryddet. Men konflikter og manglende finansiering risikerer at stå i vejen for det sidste skridt23.10.2026 09:13:36 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1988 er antallet af poliotilfælde i verden faldet med mere end 99 procent. Samtidig viser nye tal, at flere børn bliver fuldt vaccineret mod sygdommen. Men konflikter, svage sundhedssystemer og manglende finansiering truer de historiske fremskridt, advarer UNICEF i anledning af World Polio Day den 24. oktober.
Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt tryk på pantautomaten kan blive til vigtig hjælp for børn og familier i Ukraine. Siden 2022 har kunder i Dagrofa doneret pant for hele 3,8 mio. kr. til UNICEFs arbejde i landet.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
