Finansforbundet siger nej til hovedorganisationsfusion
'Vi ser frem imod en vigtig kongres i FTF d. 13. april, hvor der som bekendt samtidig tages stilling til spørgsmålet på en tilsvarende kongres i LO. I den proces har det været vigtigt for os med en solid drøftelse med baglandet, for det er et helt væsentligt spørgsmål for os som fagforening. Vi har været helt åbne omkring vores linje hele vejen. De fusionsplaner, der lægges op til, er simpelthen vanskelige for vores medlemmer at se sig selv i, og det er naturligvis et kardinalpunkt for os', siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Finansforbundets repræsentantskab drøftede spørgsmålet i dag i Finansforbundets lokaler i København frem mod kongressen i FTF i Odense d. 13. april, hvor der skal stemmes om fusionen. Der var fuld enighed om, at Finansforbundets delegerede siger nej til de fusionsplaner, der foreligger.
'Der er en række elementer i oplægget, som vi ikke kan tilslutte os, og det har vi i dag fået bekræftet. Den foreslåede fusion skaber i vores optik ikke en hovedorganisation, der favner hele arbejdsmarkedet og i særdeleshed medlemmer med en lang videregående uddannelse. Fusionen vil heller ikke skabe en hovedorganisation, der arbejder tilstrækkeligt partipolitisk bredt, og så tages der ikke afgørende hensyn til de bestemmelser, der er gældende for hovedaftaler uden for DA/LO-området. Alle sammen elementer, der har været væsentlige for vores bagland, og som altså gør, at vi lægger op til at stemme nej ved kongressen i næste måned', siger Kent Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Information om Finansforbundet
Applebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Nyt værktøj skal skabe mere psykologisk tryghed på jobbet27.2.2024 10:08:01 CET | Pressemeddelelse
Det digitale værktøj ’Skab psykologisk tryghed’ skal hjælpe medarbejdere og virksomheder med at styrke trivslen.
Uforståelige nedskæringer i Danske Bank6.2.2024 12:20:24 CET | Pressemeddelelse
123 medarbejderne skal forlade Danske Bank som del af bankens ’Forward 28’-strategi. Helt uforståeligt i bankens nuværende situation, mener Finansforbundet.
Trist lukning af Express Bank26.1.2024 13:35:34 CET | Pressemeddelelse
Express Bank lukker sine aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Finansforbundet understøtter tillidsrepræsentanter og medlemmer i den kommende proces.
Finansforbundet: Brug for fælles indsats for flere fleksjob9.1.2024 10:03:49 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at den finansielle sektor ligger helt i bund, når det kommer til at ansætte fleksjobbere.
Finansforbundet: AI erstatter ikke medarbejdere - men kræver strategisk kompetencefokus6.12.2023 15:36:38 CET | Pressemeddelelse
Omfattende nordisk lederundersøgelse fra Digitalt Dogme peger på, at kunstig intelligens kommer til at forandre jobs – men ikke til at erstatte medarbejdere. Det understreger behovet for en strategisk kompetenceindsats, mener Finansforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum