Hvad kan vi lære af strudsens klimaudfordringer?

Før vittige hoveder begynder at sammenligne strudsens håndtering af klimaudfordringer med visse politikeres, iler vi med en præcisering: Nej, det handler ikke om at stikke hovedet i busken. Det gør strudse nemlig ikke.

Forskningsprojektet handler om at forstå evolutionen af dyrs tolerance over for kulde og varme. At forstå, om de gener, der øger varmetolerancen hos et dyr, samtidig nedsætter dets tolerance over for kulde.

Det er det, Mads Fristrup Schou får halvanden million euro fra den europæiske forskningsfond til at finde ud af. Han er i øjeblikket postdoc på universitetet i Lund, og vil bruge bevillingen til at etablere en forskningsgruppe på Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Spørgsmålene er aktuelle i lyset af klimaforandringerne og de stadig større temperaturudsving. Og de er især aktuelle, når det gælder store dyr, for de er særligt udfordrede af temperaturskift. Hos store dyr finder man ofte de største forskelle i kropsstørrelse fra unge til voksen.

Det er en udfordring, for temperaturudsving påvirker det enkelte individ vidt forskelligt i løbet af opvæksten. En lille krop er sårbar over for kulde, fordi dens overflade er stor i forhold til kroppens vægt; til gengæld er den ganske modstandsdygtig over for varme. For en stor krop er det lige omvendt – den har det svært med varme, men klarer kulde.

Og her er strudsen som repræsentant for de varmblodede dyr en glimrende model. En nyudklækket struds vejer lidt under 1 pct. af, hvad en voksen struds vejer.

Desuden lever og yngler strudsen både i Kalahariørkenen (hvor temperaturerne kan veksle mellem over 40° og under frysepunktet) og i tempererede egne som Kap Det Gode Håb på Afrikas sydspids. Dermed kan den give indsigt i, hvad der kræves i ekstreme miljøer.

”Dette projekt vil give os en forståelse af, hvordan store dyr tilpasser sig temperaturskift, og hvilke livsstadier, der sætter grænserne for denne tilpasning. Som det er nu, ved vi ikke, om varme- og kulde-tolerance er genetisk forbundet. En negativ sammenhæng vil betyde, at gener, som øger kuldetolerancen hos unge individer, nedsætter varmetolerancen hos voksne. Man ville så kunne sige, at der er et varme-kulde-tradeoff på tværs af livsstadier. Hvad skal arten så optimere i den fremtidige evolution for at overleve de endnu større udsving?”, siger Mads Fristrup Schou. 

---

Lidt fakta: 

• Starting Grants fra ERC går til forskere, som tidligt i karrieren har bidraget med forskning i topkvalitet og udvist talent for at arbejde selvstændigt og potentiale til at lede et forsknings­projekt.
  
  For at sammenligne med strudsens vækst, så vejer et nyfødt menneske gennem­snitligt 3-5 pct. af, hvad en gennem­snitlig voksen vejer. Når en elefantunge bliver født, vejer den f.eks. typisk 1/45 af, hvad den kommer til at veje ti år senere, når den er voksen.