»Hvad fanden er en landsby?«

Rolf Lyneborg Lund er adjunkt på Aalborg Universitet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, hvor han underviser på kandidatuddannelsen Pædagogisk Sociologi. I 2020 vandt han Spar Nord Fondens Forskningspris for sin forskning om nabolagseffekter. Hans forskning kan bidrage til at kortlægge og målrette indsatser og samtidig - har det vist sig - at nedbryde fordomme.

Rolf har udviklet en model ved hjælp af en algoritme, der gør det muligt at inddele Danmark i 8043 mikroområder på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tidligere har de mindste opdelinger været på sogneniveau, men det opdeler kun Danmark i 2200 områder. Rolfs fleksible model gør det muligt at kortlægge præcist, hvordan indkomst, kriminalitet og politisk ståsted, er i et givent nabolag svarende til 100 personer. Dette gør det muligt at målrette indsatser og f.eks. sige noget om risikoen for landsbydød og affolkning.

Algoritmen blev videreudviklet til projektet Varme Zoner. Ved hjælp af Rolfs model udvalgte holdet bag projektet tre landsbyer i vækst for at undersøge, hvad der skaber vækst i et landdistrikt. Han stod for den kvantitative del af metoden og understreger, at hans interesse for forskning er metodisk drevet:

- Jeg er ikke et ideologisk menneske, der er forkæmper for ’x årsag’ eller ’y udfald’, det er mere sådan, at jeg observerer og beskriver så godt, jeg kan, med det data, jeg har til rådighed, siger Rolf.

Nuancér og konkretisér fordommene

Om end han ikke er ideologisk drevet, er hans forskning et resultat af, at han tager handling på sin indignation over generaliseringer og meningsløse sammenligninger. Hans første kamp var imod idéen om den rådne banan. Han blev provokeret, når området blev omtalt som entydigt dårligt, for han kunne se, at selvom der er udfordringer i yderområderne, er der også gode ting, og der er mellemgode ting. Ligesom der er i resten af landet. Men generaliseringerne møder han stadig:

- Den primære fortælling, jeg hører, er, at der er flere socialt udsatte i yderområderne eller at arbejdsløsheden er stigende eller kriminaliteten højere. Ingen af de dele er rigtige. Hvis man sammenligner nabolag procentvis i byer og på landet, så er det ens. I forhold til alting faktisk; kriminalitet, indkomst, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rolfs model er i den grad med til at nuancere og nedbryde fordomme. For når vi zoomer helt ind, tegner der sig et andet billede end (måske) først antaget. Netop antagelser provokerer Rolf, og han savner et mere konkret ordvalg, når f.eks. beslutningstagere udtaler sig. Han forklarer:

- Når man f.eks. taler om landsbyer: Hvad fanden er en landsby? Hvis bare man bruger det til at beskrive et sted ude på landet, så er det nemt, for så er det blot en placering. Men så snart vi siger: ”dem fra landsbyerne, de…”, så er jeg med det samme på barrikaderne, fordi det er bullshit, dem fra landsbyerne, de er ikke noget per definition, de er ligesom alle mulige andre og forskellige fra hinanden.

»Jeg vil gerne insistere på, at empiri er det, der skal vejlede os til at tage de bedste beslutninger«

Da Rolf begyndte at forske indenfor nabolagseffekter, oplevede han, at det at bruge geografien, var med til at åbne op for mere præcise forklaringer.  Han mener generelt, at man mangler at forholde sig til den konkrete geografiske placering af et givent fænomen:

- Der er noget kontekstuelt, som man er nødt til at forholde sig til. Når det kommer til sted, så er det jo nemt at nuancere, for vi ved helt specifikt, at f.eks. Lolland og Falster ligger tæt på hinanden og Lolland og Skagen ikke gør. Det kan vi godt bruge til noget, når vi prøver at forklare de fænomener, vi ser. Man kan indbygge idéen om, at afstande til enhederne også er en del af den forklaring, vi finder.

Netop afstand er en væsentlig forklaring, når man ser på landsbydød. Her er det yderst relevant at se på afstanden til større byer for at udtale sig om landsbyens overlevelseschancer og for at vende udviklingen. Rolfs model kan tydeliggøre, hvor f.eks. affolkning finder sted. Han påpeger, at det er helt afgørende, om landsbyerne ligger tæt på større byer eller om de af sig selv kan tiltrække mennesker:

- Byer skaber ringe på samme måde som dråber, der rammer en sø eller lignende. De ringe når x antal kilometer ud fra centrum af byen, og hvis man kommer ret meget længere end de ringe, så begynder det ikke længere at give mening for folk at bo der, og mit bedste bud er egentligt, at de ringe er blevet mindre med tiden. Man kunne godt forestille sig, at i takt med, at vi er blevet mere digitale, er vi blevet mere mobile, og derfor godt kan acceptere at bo længere væk fra vores arbejdsplads. Det er bare ikke tilfældet. Der er nogle landsbyer, der selv formår at skabe de her ringe. Ringene kan godt være mennesker, der brænder for noget, men hvis ikke der er de ringe, så dør byen bare en stille død, siger han.

For fremtiden håber Rolf, at beslutningstagere vil gøre mere brug af den data, som er til rådighed:

- Vi drukner i data, den ligger lige der og er klar til at blive brugt. Det bliver den bare ikke. Det føles som om, at det datagrundlag, man træffer beslutninger på, er et andet end det, jeg kigger på. Jeg vil gerne insistere på, at empiri er det, der skal vejlede os til at tage de bedste beslutninger. Det kunne være skønt med en mere empiridrevet beslutningsproces, når det kommer til lokalområdet, afslutter han.