Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Hvad er op og ned i debatten om kvote 1 og kvote 2-optag?

Del
15. marts er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2, hvis karaktergennemsnittet ikke helt lever op til drømmeuddannelsens krav i kvote 1. EVA har i den anledning lavet en kort oversigt over, hvad der er op og ned i debatten om kvote 1 og kvote 2-optag, og hvad der kendetegner studerende optaget via kvote 2 sammenlignet med kvote 1.

Det er jævnligt til debat, hvordan man bedst fordeler studiepladserne på de videregående uddannelser og sikrer det bedste match mellem ansøgere og uddannelser. Men debatten er til tider præget af forestillinger om optagesystemet, som ikke har hold i virkeligheden.
Man hører fx ind imellem det argument imod det rene karakteroptag i kvote 1 optag, at kvote 2 og optagelsessamtaler er bedre til at vurdere ‘det hele menneske’ og finde de mest egnede studerende.
 
Seniorkonsulent hos EVA Bjarke Tarpgaard Hartkopf replicerer:
 
”En motiveret ansøgning eller en optagelsessamtale i kvote 2 giver et øjebliksbillede af ansøgeren. Et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som anvendes i kvote 1, udtrykker derimod, hvad ansøgerens lærere og censorer gennem 2-3 år i gymnasiet har vurderet. Vores analyser viser desuden, at gymnasiale karakterer faktisk hænger sammen med en generel studiekompetence. Jo højere gymnasiale karakterer man har opnået, desto større er sandsynligheden for at få succes på uddannelsen”.
 
Læs flere myter og fakta og se en profil af de studerende, som bliver optaget via hhv. kvote 1 og kvote 2 i notatet "Fakta om kvote 2 i optagesystemet til videregående uddannelser".

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Tidemansvej 1
4300 Holbæk

35 55 01 01http://www.eva.dk/

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet. Vores viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye