BLUEPARK

Hvad end DF befaler, er hvad de etniske minoriteter betaler

Del
Folketinget 1. behandler i dag et forslag fra DF om, at der maksimalt skal kunne tildeles 1000 statsborgerskaber pr. år til udlændinge.

Bluepark er en social ansvarlig virksomhed, hvor vi giver alle en fair chance for at få et arbejde, for at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet efter fravær af den ene eller den anden årsag. Vi lægger som virksomhed ikke vægt på etnicitet, religiøs overbevisning eller seksuel orientering. Det er slet ikke parametre i vores verden.

Nikolaj Florentz Mackowski, der er administrerende direktør i Bluepark siger derimod: ”Vi lægger vægt på helt simple egenskaber som mødestabilitet, arbejdsmoral og en positiv omgang med hinanden, både i marken eller i vores administration”.

- vi belønner en god arbejdsmoral med en ½-times betalt frokost, og langt størstedelen af vores parkeringsvagter vælger faktisk slet ikke at benytte den betalte frokost, men spiser frokosten bag rattet mellem afpatruljeringerne af vores kunders parkeringsarealer. Det er i sig selv ret fantastisk.

- en af vores bedste medarbejdere er fra Somalia, 23 år, født og opvokset i Danmark, har gået i folkeskolen fra 1 - 10 klasse, taget enkeltfag på HF-niveau, har vagtuddannelse, arbejder som fuldtidsparkeringsvagt, har bestået indfødsretsprøven, men er blevet nægtet et rødbedefarvet pas i sidste kvartal af 2016.

Han er ikke værdig til at blive dansk statsborger, lyder afgørelsen fra politiet, og så kan vores medarbejder ellers pænt vente til 2021 med at søge på ny.

Beslutningen er truffet fordi han er blevet taget i en ATK-kontrol og tildelt en fartbøde på 3000,00 kr.

- i øvrigt var vores medarbejder på arbejde den pågældende dag, det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning for at køre for stærkt, men der er i min optik absolut ingen proportionalitet mellem en fartbøde på 3000,00 kr., og så af den årsag alene blive nægtet indfødsret.

- det virker som om, at vi som samfund gerne vil have hans skattepenge, men vi vil også godt lige forbeholde os retten til at rasle med sablerne – kravene er helt rigide til ikke etnisk danske medborgere. Jeg må altså sige, at det er direkte absurd – hans straffeattest er i øvrigt blank.

Nu i dag skal Folketinget så 1. behandle et endnu mere finmasket net.

- vores medarbejdere er en ressource for samfundet og for os som virksomhed, det virker bare ikke som om DF er helt enige med os.

Nøgleord

Kontakter

Information om BLUEPARK

BLUEPARK
BLUEPARK
Smedeholm 13B 1. th.
2730 Herlev

+45 69 14 85 00https://bluepark.dk

Bluepark leverer privat parkeringskontrol - lige fra den meget simple parkeringskontrolordning til digitale løsninger, der har til hensigt at minimere vores kunders daglige administration af egne arealer gennem eksempelvis ANPR (automatisk nummerpladegenkendelse). Bluepark indgår som datterselskab i Mackowski Group Holding-koncernen, der omfatter: Bluepark, Bluepark Danmark Omega, Bluesecure Danmark og BlueInkasso.

Følg pressemeddelelser fra BLUEPARK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BLUEPARK

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye