Hvad bliver der af bøjlen, når du køber tøj?
10.12.2021 07:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Har du nogensinde købt et stykke tøj; set plastikbøjlen blive smidt i en stor kurv bag ved kassen og spekuleret på, hvad der mon bliver af den?
For Salling Group, der står bag tøjmærket VRS, der sælges i føtex og Bilka, har plastikbøjler hidtil været lidt af en udfordring.
”Vi arbejder intensivt på at reducere alle former for spild fra vores tekstil-produktion, og har bl.a. fjernet overflødig plastikemballage helt ned til plastikruderne i undertøjspakker, og vi har længe arbejdet på at finde en god løsning til genanvendelse af bøjlerne, der jo hverken bliver slidte eller ’forurenede’ af at hænge i butikken. De færreste kunder ønsker at tage bøjlerne med hjem, og selv om der i Danmark er gode muligheder for genanvendelse, har vi, helt lavpraktisk, haft svært ved at finde en samarbejdspartner, der kunne håndtere udfordringen med at skille metalkrogen fra plastikbøjlen,” siger tekstildirektør i Salling Group Jette Radich.
Den udfordring tog Salling Groups renovationssamarbejdspartner ISS Facility Services op og har nu fundet en løsning sammen med RenoFyn i Nyborg. En løsning, der helt konkret går ud på at kværne den indsamlede plast i stykker og ved hjælp af magnet- og forskellige andre teknologier sortere metaller, gummi og andre ’urenheder’ fra plastikken.
Det lyder enkelt, men er ikke så ligetil endda og har krævet en omstilling af RenoFyns nuværende genanvendelsesanlæg. Indtil videre er opgaven derfor blevet løst hos en ekstern samarbejdspartner i Holland, men bliver i starten af det nye år altså flyttet til Nyborg.
Når bøjlerne er knust og sorteret, bliver plastikken omsmeltet til granulat, som RenoFyn sælger til produktion af nye plastikprodukter. Det nye samarbejde trådte i kraft august 2021, og siden da har Salling Group leveret 55 ton plastikbøjler til genbrug, svarende til ca. en million bøjler.
Salling Group afholder udgiften til indsamling og fragt af bøjlerne og har ingen gevinst ved ordningen. Alligevel er tekstildirektøren mere end godt tilfreds med aftalen.
”Vi vidste, at der var et stort uudnyttet potentiale, og ikke mindst en kæmpe miljømæssig gevinst, ved at genanvende bøjlerne, så vi er utrolig glade for at have fundet et løsning,” siger Jette Radich.
RenoFyn, der også håndterer sortering og genanvendelse af tomme blomsterbakker og hård plast fra delikatesseafdelingerne i Salling Groups dagligvarekæder, er glade for at kunne levere en løsning på en generel udfordring i tekstilindustrien.
”Vi lever af at skabe ny værdi af plastik, primært fra husholdninger og genbrugspladser, og er konstant på udkig efter nye måder at bidrage til løsningen af verdens udfordringer på plastikområdet. Da vi blev forespurgt på udfordringen med plastikbøjler, gik vi i gang med at udvikle en løsning,” siger ejer af RenoFyn Jan Hohberg, der med denne løsning håber, at mange flere tekstilproducenter og -forhandlere vil benytte sig af muligheden for at genanvende overskydende bøjler og andre plastprodukter.
Fakta
- Salling Group omsætter årligt mere end 20 millioner stykker tøj under mærket VRS, der sælges i føtex og Bilka.
- Salling Group indsamler bøjler og andet hård plast i varehusene, som sendes til genanvendelse hos RenoFyn. RenoFyn omdanner plasten til granulat og sælger den videre til produktion af nye plastikprodukter.
- Salling Group arbejder som et led i sin overordnede klimaambition målrettet med bæredygtighed indenfor tekstilproduktion. VRS har siden 2019 bl.a. reduceret antallet af styles og stykmængder markant, øget andelen af bæredygtige produkter, herunder produkter i økologisk bomuld og genanvendelige materialer som nylonstrømper og flyverdragter produceret af plastikflasker.
Kontakter
Pernille Bonne Neisig
CSR Manager, Salling Group
+45 2273 1676
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

