Hvad blev der af investeringer i forskning og uddannelse, Lars Løkke?

Statsministeren sagde i sin åbningstale, at vi skal være klar til at bruge den ny teknologi. ”Robotter kan give bedre velfærd. Digitalisering kan mindske klimaforandringer. Fremtidens job kan blive mere givende og mindre nedslidende,” sagde statsministeren. Men Ingeniørforeningen, IDA, savner, at de fine ord om fremtiden bliver fulgt op af handling.

”Det er positivt, at statsministeren har fokus på fremtiden og er åben overfor ny teknologi, men vi savner i høj grad investeringer i fremtiden. Hvis vi skal være klar til fremtiden, kræver det investeringer i forskning og uddannelse. For robotterne udvikles på baggrund af teknisk forskning – og de der udvikler dem og i vist omfang betjener dem, skal have de rette kompetencer, hvis vi skal kunne følge med. Derfor er de fortsatte besparelser på uddannelse på automatpilot hovedrystende,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Det samme gælder, når vi taler forskning, for IDA er bekymret for, hvad vi skal leve af i fremtiden, når de offentlige statslige forskningsmidler i 2018 kun lander på 1,0 af Danmarks BNP. Siden 2007 har kun 12-15 pct. af den offentlige forskning og udvikling været brugt på teknisk forskning.

”Det er uambitiøst og kan koste danske arbejdspladser. Flere danske virksomheder lever i dag af at eksportere teknologier og viden, som stammer fra offentlig teknisk forskning for år tilbage. Eksporten af grønne teknologier ligger mellem 70- 95 mia. kr., og Danmark har en styrkeposition i forhold til de andre europæiske lande. Det resultat kommer ikke ud af den blå luft. Det kræver offentlig forskning og tekniske kompetencer på højt internationalt niveau. Vi kan ikke vente – vi skal handle nu, så Danmark ikke mister sin førerposition og taber viden, vækst og arbejdspladser,” siger Thomas Damkjær Petersen.