Aarhus Universitet: Science and Technology

Hvad afgør, hvor meget vi spiser?

Del

OmniSaM er et igangværende tværfagligt projekt ledet af Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med vores mæthedsfølelse. Overvægt og de komplikationer, der følger med, er et voksende problem verden over. Nogle velkendte årsager til overvægt er blandt andet vores kost og aktivitetsniveau. Men hvad afgør, hvor meget vi spiser, og kan man med mere mættende fødevarer gøre det lettere for den enkelte ikke at spise for meget?

Et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet
 undersøger den komplekse måde,  vores mæthedsfølelse dannes på. De metoder til at måle mæthed, der findes i dag, forklarer kun op til 25 procent af variationen i, hvor meget, man rent faktisk spiser. Foto: Colourbox
Et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet undersøger den komplekse måde, vores mæthedsfølelse dannes på. De metoder til at måle mæthed, der findes i dag, forklarer kun op til 25 procent af variationen i, hvor meget, man rent faktisk spiser. Foto: Colourbox

Hvad er det, der skaber vores mæthedsfølelse? Det er ikke så simpelt at besvare, som man skulle tro. Derfor kigges der i fødevareindustrien i disse år på, om man kan producere fødevarer, der mætter mere og længere. Men hvordan skaber man mere mættende fødevarer, hvis man ikke har en ordentlig metode til at måle mæthed? De metoder, der findes i dag, forklarer kun op til 25 procent af variationen i, hvor meget, man rent faktisk spiser.

Det er baggrunden for, at Arla Food for Health har finansieret forskningsprojektet OmniSaM, som er et samarbejde mellem Hvidovre Hospital/Københavns Universitet, Arla og Aarhus Universitetshospital samt Aarhus Universitets Institut for Fødevarer. I OmniSaM projektet undersøger man mæthedsaspektet fra mange sider. Her kommer man som noget ret enestående rundt om de primære områder, der er involveret i vores mæthedsfølelse – og dermed giver os mulighed for at forudsige, hvor meget man vil spise. Der tages blodprøver, hjerneskanninger, udfyldes spørgeskemaer og kigges på adfærd hos den gruppe af testpersoner, der deltager i projektet.

Barbara Vad Andersen, Ph.D. og Post doc. i sensorik og forbrugervidenskab ved Aarhus Universitets Institut for Fødevarer og arbejdspakkeleder på ”Adfærd” i OmniSaM, forklarer:

- Fra et fødevareindustrielt perspektiv er målet med Omnisam at udvikle en metode til at måle fødevares mæthedsevne, dvs. en metode som bedre end hidtil kan forudsige, hvor meget vi spiser. I projektet træder vi nogle skridt tilbage og spørger: Hvad afgør, hvor meget, vi spiser? Vi kigger på det, man kalder hele mætheds-kaskaden – dvs. de aspekter, der er involveret i at skabe og bevare mæthed: Der er noget fysiologisk og metabolisk hvor vi måler appetithormoner og metabolitter i blodet, der er noget neurologisk hvor vi kigger på belønningscentre i hjernen, vi spørger folk om, hvor sultne og mætte de føler sig –og så måler vi folks spiseadfærd.

Hvad sker der i hjernen og i blodet – og hvordan påvirker det din adfærd?
Det er første gang, at alle disse tre tilgange kombineres på denne måde, da det dels logistisk er svært at arbejde med de tre fagdiscipliner samtidigt, og forsøgsmæssigt er det også lidt af et tidskrævende set-up at koordinere måling på folks hjerner samtidig med, man tager blodprøver og udspørger dem om deres sult- og mæthedsfornemmelser.

Barbara Vad Andersen siger:
- Det, vi også håber at få ud af at arbejde på denne måde, er ny videnskabelig viden om de forskellige områders oversættelighed: Dvs. det, der kan måles i blodet, hvor godt kan det oversættes til det, der sker i hjernen - og hvordan kommer dette så til udtryk i det, vi mærker, og det vi gør?

Selve forsøget kører som et stort måltidsstudie, hvor en homogen gruppe forsøgspersoner kommer ind til undersøgelser 4 gange á 5 timer hver gang. De skal møde fastende og får hver gang serveret én ud af fire forskellige shakes, som er sammensat, så de giver forskellig mæthed. Dvs. nogle gange er shaken mere mættende end andre gange. Forinden tages der blodprøver, og der spørges ind til appetitfornemmelser. Efter forsøgspersonerne har indtaget shaken, følges de tæt henover de næste tre timer, hvor de bliver skiftevis skannet, får taget blodprøver og bliver udspurgt omkring deres appetit. Til sidst får de serveret et måltid, hvor de må spise så meget de vil, mens forskerne registrerer, hvor meget den enkelte spiser. Tesen er, at en meget mættende shake først på dagen, resulterer i et mindre indtag senere på dagen, mens en mindre mættende shake resulterer i, at der spises mere.

-Det er i tidsperioden efter indtag af shaken og frem til måltidet, vi vil undersøge oversætteligheden mellem hjerne, blod, fornemmelser og adfærd, forklarer Barbara Vad Andersen.

. De sidste forsøg er netop ved at blive gennemført, og alle de indsamlede prøver og besvarelser skal nu analyseres. Derefter skal de kombineres og forhåbentlig munde ud i en metode, der mere præcist kan forudsige, hvor mættende et givet produkt er. Hele projektet afsluttes ved årets udgang.

Derek V. Byrne, projektleder I OmniSaM afrunder:  -Projektet bidrager med en unik kombination af disciplinerne perception, psykologi og fysiologi, som er helt essentiel for at kunne forudsige indtag. Den viden som bliver skabt i projektet ved at kombinere disse discipliner kan få vidtrækkende betydning både for fødevareindustrien i deres design af fødevarer og for klinisk behandling af patienter med livstilssygdomme.

Du kan læse mere om OmniSaM projektet på projektets hjemmeside her: http://food.au.dk/omnisam/

Nøgleord

Kontakter

For yderligere info, kontakt: Barbara Vad Andersen:
Mail: barbarav.andersen@food.au.dk
Tlf.: +4530707860

Billeder

Et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet
 undersøger den komplekse måde,  vores mæthedsfølelse dannes på. De metoder til at måle mæthed, der findes i dag, forklarer kun op til 25 procent af variationen i, hvor meget, man rent faktisk spiser. Foto: Colourbox
Et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet undersøger den komplekse måde, vores mæthedsfølelse dannes på. De metoder til at måle mæthed, der findes i dag, forklarer kun op til 25 procent af variationen i, hvor meget, man rent faktisk spiser. Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Om Omnisam projektet:

Projektet er finansieret af Arla Food for Health med 5,29 mio DKK og afsluttes Ultimo 2019.

  • Projektleder: Professor Derek V. Byrne, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
  • Leder af arbejdspakken ”Hjernen”:  Professor Hartwig Siebner, Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Københavns Universitet, (DRCMR)
    Daglig koordinator: Oliver Hulme (DRCMR)
  • Leder af arbejdspakken “Blod”:  Professor Sten Madsbad,  Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet
    I samarbejde med: Lektor Kjeld Hermansen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
  • Leder af arbejdspakken ”Adfærd” og daglig projektkoordinator: Ph.D. og Post doc. Barbara Vad Andersen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

 

Arla Food for Health:
Arla Food for Health was established in 2015 as a consortium between Arla Foods amba, Arla Foods Ingredients, Aarhus University and the University of Copenhagen. The public-private partnership funds science-based research that help discovering health effects of dairy and dairy ingredients.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Forskere bestemmer første struktur af protein, som opretholder cellemembranen27.6.2019 08:45:56 CESTPressemeddelelse

Ved hjælp af ny banebrydende elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden bestemt strukturen af en såkaldt lipid-flippase. Opdagelserne giver en bedre forståelse af grundprincipper for, hvordan celler fungerer og holder sig friske, og kan på sigt øge vores kendskab til neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum