home a/s

Huspriserne tog têten igen i maj

Del
home Prisindeks: Huspriserne er inde i en god stime - nyopførte lejligheder trak læsset for lejlighedspriserne i maj

Til redaktion,

home huspris- og ejerlejlighedsprisindeks viser udviklingen i salgspriserne helt frem til og med maj 2017.

Se venligst uddybning og kommentarer herunder samt grafer og tabeller i vedhæftede.

For kommentarer kontakt venligst
Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker, Danske Bank - Tlf 45 12 82 29 – bjsi@danskebank.dk

Relationschef Mads Ellegaard, home: tlf. 9133 8435 - mael@home.dk

---- 

Huspriserne steg kraftigt i maj

·      homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 1,4 % fra april til maj (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

·      Prisstigningen, vi har set det seneste år, er dermed fortsat. Sammenlignet med maj 2016 lå huspriserne 8,4 % højere.

·      I forhold til toppen i november 2006 lå priserne i maj 4,1 % lavere.

·      Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i maj 2.040.000 kr.

·      De reale huspriser, der måler, hvor meget hurtigere eller langsommere huspriserne vokser end forbrugerpriserne generelt, steg med 1,5 % fra april til maj – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. De reale huspriser er stadig 18,0 % lavere, end da de toppede før finanskrisen.

Kilde: Home/Danske Bank

-------------- 

Lejlighedspriserne faldt i maj

·      homes ejerlejlighedsprisindeks faldt 0,4 % fra april til maj (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

·      Priserne i København steg fra april til maj med 0,4 %. Priserne i Aarhus steg til gengæld med hele 1,9 % i maj.

·      Sammenlignet med samme måned sidste år lå ejerlejlighedspriserne på landsplan 
6,2 % højere.

·      Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. var i maj 2.340.000 kr. opgjort på landsplan. Det er 7,8 % mere, end da priserne toppede før krisen.

·      Det er gået frem i Region Hovedstaden, hvor priserne er steget 7,3 % det seneste år, mens de i samme periode er steget 1,1 % i Region Midtjylland.

·      Prisudviklingen i Region Hovedstaden er primært drevet af det københavnske boligmarked.

·      De reale lejlighedspriser viser udviklingen i lejlighedspriserne, når man fraregner den generelle prisudvikling i samfundet. De faldt 0,4 % i maj (målt som et 3 måneders glidende gennemsnit). Indekset viser, at lejlighedspriserne gennem en længere årrække er løbet fra de generelle forbrugerpriser.

·      Ejerlejlighedspriserne er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man tager højde for den generelle prisudvikling i de mellemliggende år. De reale priser er fortsat 8,0 % fra toppen i 2006.

Kilde: Home/Danske Bank

-----

Kommentarer fra relationschef i Home Mads Ellegaard:

”Den fremgang i hussalget, vi har set i de største byer gennem længre tid, er nu for alvor begyndt at brede sig til de mindre byer, og det er med til at drive husspriserne op på landsplan” siger relationschef Mads Ellegaard fra home-kæden. 
Han understreger, at prisstigningen i mange mindre byer og i landområder sker med udgangspunkt i et lavt niveau.

"Lejlighedspriserne banker lidt hovedet mod loftet i øjeblikket, da priserne i de største byer er nået et højt niveau, og der er grænser for, hvad køberne har råd til at betale. Rent faktisk var det i maj de nyopførte lejligheder, der trak priserne op, mens lejlighederne i den eksisterende boligmasse holdt sig i ro."

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye