home a/s

Huspriserne slår rekord fra før finanskrisen

Del

PRISINDEKS: 12 år senere. I november skete det: Husene blev solgt til samme pris som i december 2006 - (udsendelsestidspunkt kl. 6.00 fredag d. 14. dec - udsendt tidligere ved en fejl)

Lejlighederne i København faldt i pris, mens de blev dyrere rundt om byen og i Aarhus. Det viser Homes prisindeks for november, som udsendes i samarbejde med Danske Bank.

Resumé og kommentar herunder - se alle detaljerne i vedhæftede indeks for huse og lejligheder inkl projektsalg.


FAKTA: Husene har aldrig været dyrere

  • homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 1,2 procent fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Huspriserne nåede i november det højeste niveau nogensinde.
  • Priserne steg dermed for femte måned i træk. Sammenlignet med for et år siden ligger huspriserne nu 5,4 procent højere.
  • Huspriserne nåede i november op på samme niveau som den tidligere top i december 2006.
  • Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i november 2.130.000 kr.
  • De reale huspriser, der måler, hvor meget huspriserne vokser i forhold til forbrugerpriserne generelt, steg med 1,2 procent fra oktober til november – når man måler prisudviklingen som et sæsonkorrigeret tremåneders glidende gennemsnit. De reale huspriser er knap 16 procent lavere, end da de toppede før finanskrisen.
    Kilde: home / Danske Bank

FAKTA: Lejlighedspriser faldt i København – men steg andre steder

  • homes ejerlejlighedsprisindeks steg 0,5 procent fra oktober til november (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Sammenlignet med samme måned sidste år lå ejerlejlighedspriserne på landsplan 1,0 procent højere.
  • Ejerlejlighedspriserne faldt med 0,5 procent i København og steg 1,3 procent i Aarhus i november måned.
  • Priserne steg med 1,8 procent i Region Midtjylland i november, mens de steg mere beskedent i Region Hovedstaden med 0,4 procent.
  • På landsplan var prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. 2.590.000 kr. i november. I København var prisen 3.520.000 kr., mens en tilsvarende lejlighed i Aarhus kostede 2.710.000 kr.
  • Kvm-prisen på eksisterende lejligheder i København faldt med 1,5 procent i november, mens projektlejlighederne gik 0,5 procent tilbage.
  • De reale lejlighedspriser viser udviklingen i lejlighedspriserne, når man fraregner den generelle prisudvikling i samfundet. De steg 0,5 procent i november (målt som et 3 måneders glidende gennemsnit).
    Kilde: home / Danske Bank

KOMMENTAR fra home, senior kommunikationskonsulent Michael Dalsager
”Huspriserne har nået en ny milepæl. Hr. og fru husejer kan i dag kan få mere for huset, end de købte det til tilbage i 2006. Det er et klart bevis på, at tingene er vendt på husmarkedet, men det er også tydeligt, at det ikke har været let at nå tilbage. 12 år er lang tid,” siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.

Dermed følger husene i sporet på lejlighederne, der krydsede fortidens priser tilbage i december 2015. Det var på landsplan. I København skete det allerede i maj 2015, og i Aarhus skete det i september 2015.

Husene steg i snit 1,2 % i pris fra oktober til november, og de solgte huse kostede i november 5,4 % mere end for et år siden ifølge prisindekset for november. Det er femte måned i træk med en stigning i huspriserne.

De højere priser på husene er en naturlig følge af, at hussalget er det højeste i årtiet, og at priserne er steget i flertallet af landets kommuner, også i mere landlige kommuner.

Som eksempel er priserne højere i Haderslev, Holbæk og Holstebro end for et år siden.

Ifølge Home og Danske Bank er husene reelt ikke det samme værd som i 2006.  

Inflationen – altså prisstigninger – i samfundet har spist af murstenene. Faktisk er huspriserne 16 % lavere målt realt.

Men husejernes boliglån er faldet tilsvarende i værdi, så de to ting udligner hinanden, fremhæver Home. De nye huskøbere har tilsvarende flere kroner at gøre godt med i dag.

”Huspriserne er steget meget siden bunden, men det er fortsat relativt billigt at blive husejer, for renterne er lave, og vores lønninger er steget ” siger Michael Dalsager og understreger, at landstallet for huspriserne dækker over markante lokale og regionale forskelle.

Fremgangen i priserne kom senere i gang for husene end for lejlighederne, og de sete prisstigninger er sket i et langt mere roligt tempo, mens lejlighederne de seneste år er boomet frem.

På det seneste er det husene, der har taget teten, hvad angår prisstigninger. I november faldt priserne eksempelvis på de københavnske lejligheder med 0,5 %, viser ejerlejlighedsprisindekset.

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

• home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
• home blev stiftet den 1. august 1989
• home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
• home har over 900 ansatte
• home er en franchise-kæde
• home har ca. 100 franchisetagere, hvoraf de største driver 10-15 butikker
• home har 169 home-butikker fordelt over hele landet**
• homes ambition at være danskernes førstevalg på boligmarkedet.
• home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

home samarbejder også med erhvervsmæglerkæden, home Erhverv, som er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, der arbejder med salg, udlejning, vurdering og rådgivning inden for erhvervsejendomme og erhvervslokaler.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

*  Kilde:Analyseinstituttet YouGov, brandtracking ultimo 2018.
** primo 2019.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum