Boligsiden.dk

Huspriserne buldrer af sted i yderområderne

Del

Salgsprisen for villaer og rækkehuse steg igen i juli, og især i Region Nordjylland og Region Sjælland har sælgerne fået mere for deres boliger, viser nye nøgletal fra Boligsidens Markedsindeks.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

Selvom mange har været på sommerferie den seneste måned, har der været alt andet end siestastemning på boligmarkedet. Det er nemlig ikke kun temperaturerne, der er steget, men også salgsprisen for villaer og rækkehuse, som steg med 0,4 procent fra juni til juli. Prisen lå i juli hele 4,5 procent højere end i juli sidste år, viser de nyeste nøgletal fra Boligsidens Markedsindeks.

Regionalt er forskellen endnu større, og især i Region Nordjylland og Region Sjælland stiger huspriserne mere end gennemsnittet. Alene den seneste måned er salgsprisen for villaer og rækkehuse steget med 1,2 procent i Region Nordjylland og 1,4 procent i Region Sjælland. Sammenlignet med sidste år lå salgspriserne i de to regioner henholdsvis 7,7 og 6,3 procent højere.

”Det stærke pres på boligmarkedet i storbyerne får priserne til at stige i byerne, men samtidig er det med til at give et betydeligt pres udad i omegnskommunerne, hvor køberne søger hen for at finde billigere boliger”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Mange har grebet chancen og solgt deres bybolig for at få en langt større bolig for de samme penge eller billigere i områder lidt længere væk. Denne vekselvirkning mellem til- og fraflytning i byerne er med til at give yderområderne et tiltrængt løft, og resulterer i det boligmarked, vi ser i dag”.

Laveste salgstid i fem år

Det tog blot 178 dage at sælge et hus i juli måned, og det er den hurtigste salgstid for villaer og rækkehuse på landsplan, der har været målt de seneste fem år. Der blev skåret 4,2 procent af salgstiden i juli måned, og sammenlignet med sidste år, lå salgstiden 5,6 procent lavere.

Region Sjælland skilte sig igen markant ud med et imponerende fald på 9,2 procent fra juni til juli måned alene, og det tog blot 174 dage at sælge et hus. Dermed er Region Sjælland den eneste region sammen med Region Hovedstaden, der har salgstider, der ligger under landsgennemsnittet. Salgstiden i Region Sjælland lå i juli måned 13,8 procent lavere end i juli 2015.

”Region Sjælland blev hårdt ramt af finanskrisen, og boligmarkedet i regionen har haft et efterslæb, hvor både priser og salgstider havde svært ved at følge med udviklingen i resten af landet. Nu lader det til, der virkelig er gået hul på bylden, og Region Sjælland har især i de seneste måneder buldret frem på boligmarkedet”, siger Birgit Daetz.

Sælgerne gav mindre i rabat

Nedslaget faldt med 1,3 procent for villaer og rækkehuse fra juni til juli. Der blev i gennemsnit givet en rabat på 507 kroner pr. kvadratmeter for en villa eller et rækkehus, hvilket svarer til et nedslag på knap 71.000 kroner for et hus på 140 kvadratmeter.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum