BoligPortal

Huslejestigning markant lavere i Esbjerg end i andre studiebyer

Del
I modsætning til Danmarks fire største byer, ser man i Esbjerg kun en relativt svag stigning i huslejen for værelser i perioden 2012-2016.

For at se dette indhold fra boligportal.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

I Aalborg (11,17%), Aarhus (15%), Odense (20,85%) og København (24,6%) er det blevet markant dyrere at leje et værelse for de mange unge, der snart skal påbegynde en videregående uddannelse. Til sammenligning er stigningen på blot 4,37% i Esbjerg.[1]

Studerende vælger værelser

Mange unge vælger et værelse som deres studiebolig, dels fordi mange kollegier udbyder værelser, dels fordi der er en økonomisk fordel i det:

“Huslejen pr. m2 falder i takt med at boligen bliver større. Derfor giver det god mening rent økonomisk at leje sig ind i et værelse i stedet for at finde en lejlighed for sig selv,” siger Anders Hyldborg, adm. direktør for BoligPortal - Danmarks største portal for lejeboliger.

“Derudover,” fortæller Anders Hyldborg, “kan de unge der vælger at leje et værelse, ofte nyde godt af en mere central placering og et godt fællesskab med deres roomies.”

Esbjerg er en populær studieby

Ofte fokuserer man på København og Aarhus som de væsentligste studiebyer, men Esbjerg Kommune er med sine godt 116.000 indbyggere[2] og ca. 60 videregående uddannelser [3] en værdig pendant til sine to større søskende.

Flere og flere studerende søger til Esbjerg og bliver glade for deres studieliv der. Boligmarkedet er én af grundene, og de nyligt opgjorte tal viser, at værelser er noget nemmere at komme til i Esbjerg end i resten af landets studiebyer. 

[1] Stigningen er opgjort i reelle tal fra BoligPortals statistikker over annoncerede værelser i 2012-2016

[2] http://www.jv.dk/esbjerg/Esbjerg-har-kurs-mod-117000-indbyggere/artikel/2365245

[3] http://www.eeu.dk/nyheder/esbjerg-tiltraekker-rekordmange-nye-studerende/

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om BoligPortal

BoligPortal
BoligPortal
Paludan-Müllers Vej 40B
8200 Aarhus N

http://www.boligportal.dk

BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem. 

Følg pressemeddelelser fra BoligPortal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BoligPortal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye