Boligsiden

Huskøberne har fået mere at vælge imellem i 44 kommuner

Del
I 44 af landets kommuner er der nu flere til salg-skilte fremme i husenes forhaver, end der var på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

De danskere, der er på jagt efter et nyt hus, har fået mere at vælge imellem, end de havde på samme tidspunkt sidste år. Nye udbudstal fra Boligsiden.dk viser, at der er godt to procent flere villaer og rækkehuse til salg i Danmark, end der var i begyndelsen af november sidste år.

Den generelle tendens kan da også aflæses på kommunekortet, hvor udbuddet stiger i 44 kommuner, mens det falder i 28 og er uændret i 26 kommuner i forhold til samme tidspunkt sidste år.

”Der er en overvægt af kommuner med stigende udbud, og i de kommuner vil de købere, der har ledt efter det rigtige hus i længere tid, opleve, at de har fået mere at vælge imellem. Og det er gode nyheder for køberne, for det giver dem ikke bare flere hylder at plukke fra, det giver dem også et bedre udgangspunkt for at forhandle prisen ned,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

I så mange kommuner stiger og falder udbuddet

Stiger/falder

Antal kommuner

Udbuddet stiger

44 kommuner

Udbuddet faldet

28 kommuner

Uændret udbud

26 kommuner

(Kommuner med uændret udbud har en afvigelse på mindre end 10 huse samt ændring på under én procent. Kilde: Boligsiden.dk)


Store stigninger i enkelte kommuner
Det er især i Randers og Aalborg kommune, at køberne har fået bedre betingelser for at prutte om boligprisen. Her er kommet tæt på 200 flere huse til salg i løbet af det seneste år. Men ser vi på den procentvise stigning frem for antal, træder et par kommuner omkring København frem som topscorere.

”Der sker noget særligt omkring hovedstaden, for mens den procentvise stigning er størst i Dragør, Høje-Taastrup og Glostrup, falder udbuddet mest i Brøndby, Allerød og Hvidovre. Det kan lyde mærkeligt, men omegnskommunerne er geografisk små og meget aktive markeder, så der skal mindre til at få udbuddet til at tippe end i en stor kommune som for eksempel Aalborg,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Samtidig er det en speciel tid på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Nogle sælgere går på markedet nu, fordi de tror, at priserne har toppet. Andre er mere optimistiske og har ikke så travlt. Der er ikke en klar pristendens, og usikkerheden får udbuddet til at stige, men som vi ser, er der markante lokale udsving.”

Syddanmark er den eneste af landets regioner, hvor der nu er færre huse til salg end i starten af november sidste år. Her er udbuddet faldet fire procent.

Her stiger udbuddet mest:

Kommune

Udbud primo november 2017

Udbud primo november 2018

Ændring (i %)

Dragør

87

133

53 %

Høje-Taastrup

166

240

45 %

Glostrup

36

47

31 %

Norddjurs

326

424

30 %

Randers

640

829

30 %


Her falder udbuddet mest:

Kommune

Udbud primo november 2017

Udbud primo november 2018

Ændring (i %)

Brøndby

80

55

-31 %

Allerød

153

110

-28 %

Hvidovre

146

109

-25 %

Ærø

108

90

-17 %

Solrød

187

157

-16 %

(Se udviklingen i samtlige kommuner på Boligsiden.dk. Kilde: Boligsiden.dk)

Øvrige nøgletal:

  • Udbuddet af ejerlejligheder er steget med 25 procent det seneste år. Størst er stigningen i Region Hovedstaden, hvor der er kommet 39 procent flere ejerlejligheder til salg.
  • Der er flere sommerhuse at vælge imellem i fire af fem regioner. Den største stigning i udbuddet er i Region Midtjylland, hvor det stiger med otte procent.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye