Huskøbere kan spare penge ved at slå til i det sene efterår og den tidlige vinter
Danmarks Statistik kortlægger i ny analyse systematiske sæsonudsving på boligmarkedet. Analysen viser, at udsvingene i salget også smitter af på priserne.
Der er sæsonudsving på det danske boligmarked for enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, både hvad angår deres pris, og hvor mange boliger der sælges.
Boligsalget af ejerlejligheder og enfamiliehuse er størst i forårsmånederne (2. kvartal) og mindst i vintermånederne (4. kvartal). Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving.
”Svingningerne i boligpriserne betyder, at man kan beregne en hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal, som er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard.
For sommerhusene gælder, at priserne er højest i sommermånederne, som udgør 3. kvartal og lavest i vinter/forårsmånederne i 1. kvartal.
”For sommerhuse er sæsonsvingningerne i priser endnu større,” forklarer fuldmægtig Jakob Holmgaard.
”Prisspændet mellem det dyreste og billigste kvartal er for sommerhusene 36.000 kr. pr. million, som sommerhuset koster. ”
Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard på JHO@dst.dk, 3917 3124 (for spørgsmål vedr. boligpriser) eller kontorchef Peter Stoltze på PSL@dst.dk, 3917 3827 (for spørgsmål vedr. sæsonkorrektion).
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde6.12.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik.
Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende2.12.2019 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie.
Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen29.11.2019 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme
Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende27.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau.
Vores forbrug har et markant højere ressourcefodaftryk end EU-gennemsnittet21.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske forbrug og investeringer i Danmark medførte et træk på jordens ressourcer på 125 mio. tons i 2016, hvilket svarer til indvinding af 22 tons råstoffer per person. Til sammenligning var det tilsvarende tal 14 tons for EU.
Økonomer tjener det dobbelte af buschauffører og har fem gange større formue20.11.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På 38 år fra 1980 til 2017 tjente personer uddannet som cand. polit (universitetsøkonom) i gennemsnit 14,5 mio. kr. efter skat. Det er det dobbelte af den gennemsnitlige buschauffør, der i samme periode tjente 7,3 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum