HusCompagniet A/S

HusCompagniet indgår samarbejde med Stensdal Group om udviklingen af Ammendrup Park i Helsinge

Del
Samarbejdet omfatter i første omgang udviklingen af 71 rækkehuse til udlejning – og HusCompagniet har samtidig købt et byggefelt med 28 parceller.

I løbet af få år vil op mod 250 boliger danne rammen om hverdagslivet i udstykningen Ammendrup Park i Helsinge, som Stensdal Group ejer og udvikler. På den 200.000 m² store grund skal der i de kommende år opføres rækkehuse til leje og udstykkes parcelhusgrunde, hvoraf HusCompagniet har købt første byggefelt med 28 parceller, som sættes til salg efter sommerferien.

HusCompagniet er i august er klar til at starte salget fra en salgspavillon på grunden og glæder sig til at imødekomme den store forhåndsinteresse fra borgere i og tilflyttere til Helsinge.

”Vi vil gerne takke Stensdal Group for tilliden igennem hele forløbet og glæder os til samarbejdet i Ammendrup Park. Vi mærker allerede interesse fra lokalområdet, og ser frem til at levere den høje kvalitet i både parcelhuse og rækkehuse”, siger direktør for B2B Søren Ravn. Aftalen med Stensdal Group manifesterer HusCompagniets høje markedsandel i Nordsjælland.

Søren Stensdal fra Stensdal Group meddeler, at de glæder sig over at kontrakten med HusCompagniet nu er i hus. Aftalen gælder i første omgang samarbejdet om udviklingen af 71 rækkehuse (med option på yderligere 71), som Stensdal Group står for udlejningen af – samt de 28 parceller.

”Alle ved, hvad HusCompagniet som Danmarks største aktør på markedet står for, og vi ser frem til i fællesskab at skabe et helt fantastisk kvarter i Ammendrup Park”, siger Søren Stensdal.

Stor interesse fra lokalområdet

Siden Stensdal Group offentliggjorde købet af grunden i marts, har man mærket stor interesse fra især lokalområdet. Peter Weyhe, Teknisk Projektdirektør i Stensdal Group siger:

”Vi har over 200, der modtager nyhedsbreve om Ammendrup Parks kommende boliger, og mærker stor forhåndsinteresse om såvel rækkehusene til leje og udstykningen til parcelhuse. Der er ingen tvivl om, at den attraktive placering og grundens kuperede terræn og udsigt, gør det til et eftertragtet sted at bosætte sig, så vi glæder os til at forvandle grunden til et af de skønneste steder at bo i Nordsjælland!”

Vælg fra kataloget eller få tegnet drømmehuset

De kommende husbyggere kan vælge mellem alle HusCompagniets boligtyper eller få tegnet et individuelt drømmehus. Den smukke grund, der bugter sig i Helsinges sydlige del, giver mulighed for spændende huse og planløsninger med udsigt over Ammendrup Park og den omkringliggende natur.

  • Salget af parcellerne er planlagt til at begynde i august.
  • Første fase bliver 28 parceller.
  • Byggestart forventes primo 2021.

Interesserede i at købe en af de først udbudte 28 parceller i Ammendrup Park kan kontakte HusCompagniets Hillerødafdeling på 48 21 29 90. Besøgsadresse: Lokesvej 5, 3400 Hillerød.

https://www.huscompagniet.dk/grunde/ammendrup-park

Nøgleord

Information om HusCompagniet A/S

HusCompagniet A/S
HusCompagniet A/S
Agerøvej 31A
8381 Tilst

86 10 01 99https://www.huscompagniet.dk/

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse på et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energieffektive løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye