Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Hurtigtestcentrene lukker senest 6. marts

Del
Covid-19 anses fra 1. februar ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og stort set alle restriktioner er bortfaldet. Samtidig tester flere sig selv med selvtest. Derfor har regeringen besluttet at udfase hurtigtest i det landsdækkende net af teststeder.

Der er ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene, og derfor er det besluttet at opsige aftalerne med de private udbydere. Det betyder, at hurtigteststederne lukker senest den 6. marts 2022. PCR-teststederne holder fortsat åbent.

Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:

”I over et år har regioner, de private udbydere og de mange tusinde podere arbejdet hårdt for at løfte en vigtig samfundsopgave, og vi skylder en stor tak til dem for deres ekstraordinære indsats. Nu er vi kommet dertil, hvor vi kan teste os selv derhjemme, og samtidig er stort set alle restriktioner bortfaldet, så derfor har vi ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene. Men man vil stadig kunne få en PCR-test.”

 

Du kan bruge en selvtest, f.eks. hvis du er øvrig kontakt, inden du skal være sammen med en person, der er i øget risiko for at blive alvorligt syg af covid-19, eller du har fået en besked i din smittestop-app. Hvis din selvtest er positiv, anbefales det, at du får taget en PCR-test for at bekræfte resultatet.

Fakta

  • Hurtigteststederne lukker senest den 6. marts. Kapaciteten for hurtigtest er på 200.000 test om dagen fra mandag den 7. februar.
  • Den daglige kapacitet på PCR er på 200.000. Der er aktuelt ca. 160 PCR-teststeder fordelt over hele landet.
  • Ved testbehov ved udenlandsrejser vil rejsende efter udfasningen af hurtigtest som udgangspunkt kunne benytte PCR-teststeder.
  • Myndighederne betaler kun for det antal hurtigtest, som foretages. I den seneste uge er der i det landsdækkende net af teststeder i gennemsnit foretaget ca. 248.000 coronatest om dagen, heraf er ca. 112.000 hurtigtest.
  • Selvtest tilbydes i dag blandt andet i ældreplejen, på sociale tilbud og i sundhedsvæsenet samt på grundskoler, dagtilbud og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden er det muligt at købe selvtest i detailhandlen mv.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for test

Se hvor du kan blive testet på coronasmitte.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Download

Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Datavej 20
3460 Birkerød

+45 4516 1666https://sfos.dk/

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye