Deloitte

Hurtigere, hurtigere: Seks ud af 10 medarbejdere i byggebranchen har mere travlt end for et år siden

Del

Øget aktivitet i branchen får medarbejderne til at løbe stærkere

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt

København, 1. marts 2016

Den øgede aktivitet i bygge- og anlægsbranchen kan ikke bare mærkes på virksomhedernes bundlinje. Den kan også mærkes blandt medarbejderne. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger hele 60 pct., at de har mere travlt i dag end for bare et år siden. Det er godt, at der er øget aktivitet, men der er grænser for, hvor hurtigt man kan løbe, påpeger brancheekspert.

- Lige nu ser vi et højt aktivitetsniveau i store dele af branchen. Det er naturligvis godt for virksomhederne, at der er god gang i hjulene, men det stiller også store krav til medarbejderne, der jo skal nå at kunne følge med, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

I alt siger 10 pct. af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen, at de har fået mere travlt, fordi de har fået mere ansvar. 17 pct. påpeger, at de har fået kortere tid til at løse deres opgaver, mens 33 pct. ganske enkelt har fået flere opgaver, de skal nå.

- At hver tiende har fået mere ansvar i løbet af det seneste år, er en naturlig udvikling. Derimod er det mere bekymrende, at 50 pct. af medarbejderne enten har kortere tid til deres opgaver eller flere opgaver, de skal nå. Her er det virkelig vigtigt, at man holder godt styr på opgaverne, hvis man vil undgå, at kvaliteten skrider, siger Thomas Frommelt.

Ud over den øgede aktivitet arbejder mange virksomheder i branchen med at effektivisere arbejdet. Også det lægger pres på medarbejderne, mener Thomas Frommelt:

- I dag skal stort set alle virksomheder effektivisere. Det gælder fra de små håndværksvirksomheder til de store entreprenører. Alle steder er fokus på at gøre tingene smartere og hurtigere. Sådan skal det også være. Men det skal naturligvis gøres, så medarbejderne ikke falder fra.

Bygge og anlægsbranchen er dog ikke alene om at skulle håndtere den voksende travlhed.

- Også i industrien ser vi lige nu en øget travlhed blandt medarbejderne. Det samme gælder inden for handel og transport. Typisk er det de 35-55 årige, der føler, at de skal løbe ekstra hurtigt, mens de unge og de ældre er bedre til at finde balancen.

Hver fjerde medarbejder i bygge- og anlægsbranchen forventer at blive i sit nuværende job i mindre end to år.

Fakta:

Har du mere travlt på dit job end for et år siden? (Bygge- og anlægsbranchen)

Ja, jeg har kortere tid til at løse mine opgaver: 17 pct.

Ja, jeg har fået flere opgaver, jeg skal nå at løse: 33 pct.

Ja, jeg har fået mere ansvar: 10 pct.

Nej: 31 pct.

Ved ikke: 9 pct.

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
Tlf. +45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Billeder

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen. Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum