Hurtigere behandling til børn med sjældne kræftformer
Molekylærmedicinsk afdeling (MOMA) på Aarhus Universitetshospital betjener alle hospitaler i Region Midtjylland med DNA-sekventering. Derfor kommer det patienter med sjældne sygdomme i hele Midtjylland til gode, at MOMA kan levere hurtigere svar med den nye maskine.
Kræftbehandling til børn
Det sker, at børn med kræft ikke har effekt af standardbehandlingen, eller at kræftsygdommen kommer igen, efter standardbehandling er afsluttet. I de tilfælde kan lægerne på børnekræftafdelingen bestille en DNA-sekventering af en vævsprøve fra kræftknuden.
Med DNA-undersøgelsen kan lægerne undersøge hvilke gener, der er årsagen til, at kræftsygdommen ikke forsvinder ved standardbehandling. Hos nogle patienter kan man derved tilbyde behandling med medicin, som retter sig præcist mod de kræftgener, som får kræftcellerne til at vokse.
Torben Stamm Mikkelsen, som er læge på Børn- og ungeafdelingen har allerede gjort brug af DNA-sekventering i mange tilfælde med kræftsyge børn. Han glæder sig over, at svartiden på en prøve nu bliver kortere:
- Hastighed er altid afgørende, når man taler om behandling af kræft. Når vi har et barn, hvor standardbehandlingen ikke har haft effekt på kræftsygdommen, er det helt afgørende, at vi hurtigst muligt finder en ny behandling, som virker effektivt og ikke medfører unødige bivirkninger.
Udviklingen af medicin, der retter sig mod specifikke gener og genfejl er også i hastig fremmarch. Det kaldes targeteret behandling eller personlig medicin, når man benytter medicin, som præcist rammer de kræftgener, der forårsager kræft hos den enkelte patient.
Flere børn forventes at blive kureret
Torben har et håb om, at alle kræftsyge børn bliver raske med de nye behandlingsmetoder:
- Hos cirka 20 procent af de børn, vi behandler for kræft, er der enten ikke nogen standardbehandling eller standardbehandlingen virker ikke effektivt nok. Det tal tror jeg på, vi kan nedbringe, fordi vi med de nye genetiske sekventeringsmetoder hele tiden bliver klogere på hvilke gener, der er forårsager kræft hos børnene.
Torben er også glad for, at man med den nye sekventeringsmetode får en meget grundig undersøgelse for, om barnet har arvelig kræft. Med den viden kan man holde øje med, om barnet gennem opvæksten udvikler andre former for kræft. Det kan også være relevant at undersøge barnets familiemedlemmer for, om de er bærere af samme fejl i kræftgenerne. Det er omkring 10% af alle børn med kræft, som har arvelig kræft på grund af fejl i en af cirka 150 kræftgener.
Danmarks mest kraftfulde sekventeringsteknologi
Bas Verhoef fra Illumina og chef for det europæiske marked fortæller om det nye apparat:
- Vi er glade for, at Molekylær Medicinsk afdeling (MOMA) på Aarhus Universitetshospital som de første i Denmark har modtaget en NovaSeq™ X Plus og dermed investerer i en innovativ teknologi, som gør det muligt at udføre helgenomsekventering som en del af den rutinemæssige behandling. Med den nye teknologi gør NovaSeq X-serien det muligt at maksimere produktiviteten og foretage hurtigere, mere kraftfulde og holdbare sekventeringer, som vil hjælpe danske forskere med at finde bedre behandlingsmuligheder til alvorligt syge børn og voksne, der måske har en sjælden genetisk sygdom eller lider af en specifik kræftform.
Om DNA-sekventering
Vi mennesker har hver sin unikke genetiske kode, som blandt meget andet afgør, hvordan vi ser ud. Langt de fleste variationer i den genetiske kode betyder ikke noget for vores helbred, men der er dog nogle variationer, som ødelægger generne og dermed forårsager forskellige sygdomme. Variationer i udvalgte gener kan disponere til kræft.
Derfor bruges DNA-sekventering eksempelvis ved sjældne sygdomme, kræft hos børn eller mistanke om arvelige sygdomme hos fostre.DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i DNA. Med dette menes, at basernes sekvens - altså rækkefølge – bestemmes. Når hele en persons DNA bliver sekventeret, kaldes det helgenom-sekventering. Andre gange aflæses blot en enkelt del af et bestemt gen.
Om Illumina NovaSeq X Plus - det nye apparat til DNA-sekventering
- Output Range~165 Gb - 16 Tb
- Single reads per run1.6 billion - 52 billion
- Read length2 × 150 bp
- Run time~13 hr - 48 hr
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder
Links
Information om Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nye forskningsmuligheder med Danmarks mest moderne metaboliske kamre10.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital findes Danmarks mest moderne metaboliske kamre; to små, hermetisk lukkede værelser, hvor forsøgspersoner tilbringer alt fra timer til flere dage i træk. De åbner op for nye muligheder inden for forskning i stofskiftet, og den første forsøgsrække i kamrene afsluttes snart.
Ny forskning viser at en urinprøve kan halvere behovet for smertefulde indgreb som kontrol efter blærekræft6.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En simpel urintest kan mere end halvere antallet af cystoskopier, der er nødvendige for at følge op på patienter med høj risiko for tilbagefald efter blærekræft.
Tilfredsheden blandt Aarhus Universitetshospitals patienter er inden for mange områder højere end landsgennemsnittet13.3.2024 06:05:55 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2023 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital igen i år er yderst tilfredse med deres behandling.
Aarhus Universitetshospital er Danmarks bedste hospital1.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyhedsavisen Dagens Medicin kårer i dag Aarhus Universitetshospital (AUH) som Danmarks bedste hospital 2024.
Personer med type 2-diabetes har dårlig tandsundhed29.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra en midtjysk befolkningsundersøgelse viser, at personer med type 2-diabetes har dårligere tandsundhed end resten af befolkningen - og at egenbetaling samtidig er en stopklods for tandlægebesøg. Billigere eller gratis tandbehandling kan være et godt sted at starte, siger Annelli Sandbæk, enhedschef på Steno Diabetes Center Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum