Hurtig byggesagsbehandling i Furesø
16.3.2023 11:18:21 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Det tager i gennemsnit 42 dage at få behandlet sin byggesag i Furesø Kommune. Det viser KL’s seneste oversigt over sagsbehandlingstider i Danmark. Det er dobbelt så hurtigt som Nordsjælland generelt, hvor det i gennemsnit tager 88 dage. Og det er tre gange så hurtigt som hovedstadsområdet, hvor sagsbehandlingstiden i gennemsnit er 127 dage.
På landsplan var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 75 dage, hvilket er en stigning på 12 dage i forhold til året før. I Furesø er sagsbehandlingen steget med 11 dage i forhold til sidste år.
”Når borgere glæder sig til at bygge om eller bygge til er det ulideligt at vente på en tilladelse, de gjort sig umage med at søge. Derfor har vi stort fokus på sagsbehandlingstiden i Furesø. Jeg er stolt af, at vi fortsat ligger så flot sammenlignet med vores nabokommuner. I den forbindelse vil jeg takke for den forståelse og tålmodighed, som mange borgere har vist i en tid med øget sagsbehandlingstider. Jo færre rykkere, der skal svares på, jo mere tid kan sagsbehandlerne bruge på at få afgjort de mange sager. Denne tålmodighed vil der også i år være brug for, mens vi arbejder os ned i bunkerne, siger Anny Toftkær, afdelingsleder i Plan og Byg i Furesø Kommune.
Furesø Kommune har igennem en årrække haft særligt stort fokus på erhvervsbyggesager, hvor kommunen behandler ansøgninger fra virksomheder i et særligt ’fast track’ og løbende drøfter virksomhedernes behov med Furesøs erhvervsforeninger. Igen i år er det glædeligt, at Furesø Kommune overholder servicemålet i begge af de to kategorier, der måles på.
Gode ansøgninger giver hurtigere sagsbehandling
”Det kan være vanskeligt at udfylde en ansøgning. Når ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, kan forvaltningen hurtigere sagsbehandle den. Når der er tale om større projekter, anbefaler vi klart, at man får hjælp af en professionel rådgiver. Man kan undgå uheldige fejl, og ofte kan vi behandle ansøgningen hurtigere," fortæller afdelingsleder Anny Toftkær.
Hun forklarer, at borgere skal sende deres byggeansøgning elektronisk via hjemmesiden bygogmiljoe.dk, hvor man også finder i vejledninger til ansøgningsprocessen.
Kontakter
Anny ToftkærAfdelingsleder i Plan og Byg i Furesø Kommune
Tlf:7216 5893ant8@furesoe.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
