Hurtig adgang til nordamerikansk fragtmarked for dansk industri
4.8.2022 09:00:33 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Billund Lufthavn har i mange år været stærke på luftfragt, men inden for de seneste par år er der blevet skruet op for fokusset på den kommercielle udvikling på luftfragt som en stor del af Billund Airport City. Siden ansættelsen af en ruteudvikler på luftfragt i 2020 og senest en udviklingsdirektør, er der for alvor kommet skub i udviklingen.
I går, 3. august, landede Virgin Atlantic Cargo for første gang i Billund Lufthavn, og nu er der tre ugentlige rotationer fra Billund Lufthavn til deres store netværk i London Heathrow, der især er attraktivt for dansk industri til Nordamerika – Billund Lufthavns andet største luftfragtsmarked.
– Der er blus i udviklingen af Billund Airport City, og det belyser Virgins tilstedeværelse også nu. Vi har afsat ekstra kræfter til at udvikle, og det betaler sig. Vi bød i går velkommen til Virgin Atlantic Cargo, som kommer til at spille en central rolle for de virksomheder i Danmark, der eksporterer og importerer fra Nordamerika, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:
– Virgin Atlantic Cargo er det andet største selskab i London Heathrow, hvor de har et stort netværk til hele verden, men primært til Nordamerika, og det er klart vores andet største marked. Med luftfragt på Virgin kan virksomhederne potentielt skære 2-3 dage af transittiden ift. at køre fragten af sted herfra på lastbiler. Og det må være attraktivt for mange.
Steve Buckerfield, Head of Cargo Sales hos Virgin Atlantic Cargo sætter også nogle ord på, hvorfor de tre ugentlige rotationer i Billund Lufthavn bliver en succes:
– Vi synes, at luftfragtmarkedet i Danmark har nogle store muligheder, vi ved, at der er stor efterspørgsel til USA fra Danmark, og vi tilbyder fremragende service via vores hub i London. Vores fly fra Billund vil forbinde med Heathrow-afgange næste dag, hvilket giver 48 til 72 timers transittider overalt i vores netværk. Vi mener, at denne nye service er mindst én dag hurtigere end at trucke til nordeuropæiske lufthavne. Så vi synes, at det er en god mulighed for danske afsendere, der leder efter hurtigere luftfragtstjenester til og fra USA og resten af vores netværk, siger Steve Buckerfield, Head of Cargo Sales, Virgin Atlantic Cargo.
Tidstabel
Virgin Atlantic Cargo har tre ugentlige rotationer fra Billunder Lufthavn:
Onsdag og lørdag: Lander kl. 18.45 og afgår igen kl. 20.05
Fredag: Lander kl. 10.35 og afgår igen kl. 12.35 – indtil september, hvor tiderne bliver ens med onsdage og lørdage.
Ruten bliver opereret af Titan Airways med en Airbus A321F, og Virgin Atlantic Cargo bliver repræsenteret af HWF i Danmark.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder






Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
