Ingeniørforeningen, IDA

Hurra for 95 mio. til "Teknologipagten"

Del

De næste fem år er der nu med den nye digitale aftale for digital vækst hvert år afsat godt 20 mio. til arbejdet med en dansk Teknologipagt. Den skal ruste Danmark til en ny industriel tidsalder, hvor STEM-kompetencer (Science, Tech, Engineering, Math) for alvor bliver centrale i stadig flere brancher. Det kræver en kæmpe og fælles indsats, at inspirere flere unge til at uddanne sig inden for IT, ingeniør og naturvidenskab.

”Dette initiativ kan vise sig at blive den bedste investering for Danmark i nyere tid, fordi vi nu i fællesskab kan skaffe den nødvendige arbejdskraft i tide, som erhvervslivet efterspørger til omstillingen af dansk industri. Vi ser lige nu ind i en nær fremtid, hvor vi ifølge en helt ny analyse fra Engineer the future mangler 10.000 STEM-kompetencer i 2025. Men digitaliseringen og teknologiudviklingen går så hurtigt, at det meget vel kan være en undervurdering, siger formand for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen.

Thomas Damkjær Petersen glæder sig desuden ved at aftalen også indbefatter et SMV-program og en digital hub, som danmarks største akademikerorganisation IDA har stillet sig til rådighed for at bidrage til med sine over 110.000 medlemmer med teknisk og naturvidenskabelig viden.

Eneste malurt i bægeret ved aftalen er, at den er indgået med et snævert flertal med kun regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

”Denne sag er for vigtig til at udelukke eller undvære nogen. Uanset regeringsfarve, så består denne udfordring blandt de største, hvis vi vil forblive et rigt land med høj konkurrencedygtighed” siger Thomas Damkjær Petersen

Nøgleord

Kontakter

Søren Lauridsen, 30637723

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye