Coop Danmark A/S

Hundredvis af ungdomsskoleelever i hele landet får mere fakta i undervisningen

Del
Med 27,6 millioner kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond går projekt Coop Crew nu i gang over hele landet.

Et ambitiøst projekt, hvor den lokale ungdomsskole og fakta samarbejder for at hjælpe unge ud i fritidsjob, bliver nu rullet ud i hele landet med en stor bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Dette efterår springer 160 unge i alderen fra 15-17 år fra 10 kommuner i Danmark ud som købmandsaspiranter, når projektet Coop Crew skydes i gang. De unge mennesker kommer fra ungdomsskoler i hele landet, og de har meldt sig til et projekt, som skal give dem en forsmag på arbejdsmarkedet, for derigennem at styrke deres engagement og kompetencer både inden- og udenfor skolens mure. Projektet, der kører de næste 6 år, er finansieret med 27,6 millioner kroner fra den A. P. Møllerske Støttefond.

Fra fakta til federe fremtid

De seneste års forskningsresultater på området peger i samme retning. Nemlig, at den energi du lægger i et fritidsjob, giver direkte gevinster på skolebænken. Elever fra udskolingen, der bruger 20-30 timer om måneden på et fritidsjob, har i snit 10% lavere fravær, de får højere karakterer til afgangseksamen i 9. klasse, og de begår markant mindre kriminalitet.

”I fakta har vi i mange år kunnet se den positive effekt, et fritidsjob har haft på vores unge medarbejdere, så det er jo skønt at se, at forskningen er med os på det område”, udtaler Lars Thellufsen, HR-chef i fakta, og fortsætter: ”Vi mener jo, at koblingen mellem skolen og arbejdsmarkedet skal styrkes i endnu højere grad, så for os er samarbejdet med ungdomsskolerne ren win-win”.

Coop Crew – når fritid bli’r til fremtid, er et nyt banebrydende initiativ, hvor en stærk aktør på ungeområdet og en privat virksomhed går sammen for at løse en udfordring med unge, der efter folkeskolens afgangseksamen i alt for høj grad har svært ved at få greb om en ungdomsuddannelse.

En bro mellem skolebænken og arbejdsmarkedet

”Vi glæder os utrolig meget til at få skudt Coop Crew-projektet i gang”, fortæller Lars Buchholt Kristensen, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse og fortsætter: ”Ungdomsskoleforeningen har alle dage været optaget af at bygge bro mellem skolebænken og arbejdsmarkedet, så det at vi har kunnet skabe noget på så stor en skala som Coop Crew, er helt fantastisk. Vi ved af erfaring, at elever, der engagerer sig i fritidsjob, klarer sig bedre i skolen og får dermed et langt stærkere ståsted, når de kommer ud i voksenlivet. Og det er jo i bund og grund det, vi skal give dem”.

 Mere om projektet:

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter projektet ”Coop Crew – når fritid bli’r til fremtid” med 27.608.000 kr. i perioden 2019-2025. Projektet er udarbejdet og gennemføres i samarbejde mellem Ungdomsskoleforeningen og fakta.

I alt vil omkring 3.700 udsatte unge fra 25 kommuner fra hele landet deltage i et træningsforløb, hvoraf det antages, at minimum 1800 af de unge efterfølgende vil få et fritidsjob i fakta eller et andet sted som direkte effekt af projektet.

Ungdomsskoleforeningen og COOP har til formålet oprettet et 6 moduler langt forløb, hvor de unge får en indføring i arbejdslivet i den lokale faktabutik og dermed højner deres motivation og chance for at få et fritidsjob i fremtiden.

Der vil være tre faser i udrulningen af indsatsen. 10 kommuner starter i uge 43 2019, i 2020 optages 8 nye kommuner og i 2021 optages yderligere 6 kommuner. Udrulningen sker i tre faser for at sikre kvaliteten og overførbarheden i processen. Efter projektperioden skal kommunerne selv integrere indsatsen, f.eks. ved at projektet bliver en del af kommunernes ungestrategi. Det er den lokale ungdomsskole, der er ansvarlig for at rekruttere unge i målgruppen til Coop Crew. Projektet bliver evalueret løbende.

For yderligere kommentarer kontakt:

 

Ungdomsskoleforeningen:

Sekretariatschef 

Ejnar Bo Pedersen 

E-mail: ebp@ungdomsskoleforeningen.dk 

Telefon: 21 78 05 49 

Fakta:

HR-chef

Lars Thellufsen

E-mail: lars.thellufsen@coop.dk

Telefon 20 20 59 20

Webside: www.coopcrew.dk

Facebook: https://www.facebook.com/coopcrew.dk/

Instagram: coop_crew_nu

 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye