Huller i viden om studiemiljø får færre til at vælge erhvervsuddannelser

Det er ikke kun fremtidsdrømme og faglige interesser, der er i spil, når forældre diskuterer valg af ungdomsuddannelse med deres børn. Faktisk vægter 46 % af forældre studiemiljøet i meget høj eller høj grad, og 35 % i nogen grad, når de skal rådgive deres børn i forhold til fremtiden efter folkeskolen. Dette er endnu en forklaring på, at flest lader pilen pege på det almene gymnasium, når de skal give gode råd til poderne. For 29 % af forældrene tror, det er her, det bedste studiemiljø findes, mens kun henholdsvis 5 % og 3 % tror, det er bedst på erhvervsuddannelserne (EUD) eller EUX.

Det viser en ny undersøgelse, IUM Insight/YouGov har lavet blandt godt 1000 forældre til 14-21-årige for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid, som de fem regioner står bag. - Undersøgelsen bekræfter os i, at det er utrolig vigtigt at give forældre et bedre og mere tidssvarende billede af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Forældre ønsker, at deres barn skal have et godt ungdomsliv med masser af sociale aktiviteter og et fagligt godt studiemiljø, og så er det et problem, hvis de tror, man ikke kan få det på en erhvervsuddannelse, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland, der er tovholder på Ditbarnsfremtid.

Hvorfor forældrene har et billede af, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne, har flere svært ved at give svar på i undersøgelsen. Nogle henviser til egne eller andre børns erfaringer, som i sagens natur ligger flere år tilbage, mens 17 % erkender, at de ikke har noget at basere deres forestillinger på. 35 % henviser derudover til uddannelsernes forskellige ry eller noget, de har hørt fra nogen i omgangskredsen. Samlet set tyder det på, at fordomme fylder for meget i beslutningsprocessen. En helt ny undersøgelse, som Tænketanken DEA har lavet blandt 9. klasses elever i hele landet, viser, at de unge ligesom forældrene antager, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne. 26 % af eleverne er enige i, at det er sjovere at gå i gymnasiet, fordi der er flere fester. Og 52 % er enige i, at et socialt miljø, som minder om gymnasierne, kan få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.

Begge undersøgelser understreger, at det vigtigste formål med Ditbarnsfremtid, som regionerne i foråret blev enige om at forlænge til 2020, er at klæde forældrene bedre på til at tage snakken om valg af ungdomsuddannelse med deres barn. - Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største bremse for øget vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Virksomheder må sige nej til ordrer, og vi får svært ved at tiltrække internationale virksomheder, hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal forældre og unge have øjnene op for alle de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Vi ved, at når man som ung skal vælge uddannelsessted, så betyder et godt studiemiljø alt. Det er nøglen til både at tiltrække og fastholde de unge. Derfor er jeg glad for, at vi har øje for løbende at skabe et godt studiemiljø, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Ditbarnsfremtid skal i samarbejde med vejledere og andre eksperter udvikle gode råd og materiale til forældre, så de løbende får input til, hvordan de stiller gode spørgsmål, så samtaler om uddannelsesrejsen bliver mere reflekterede. Dette bliver fulgt op med direkte kommunikation til forældrene ude i de enkelte regioner, når der er regionale uddannelsesevents, Åbent Hus på erhvervsskolerne og andre arrangementer.- Vi vil gerne nuancere billedet af, hvad der foregår på erhvervsskolerne. Undersøgelsen understreger, at det ikke blot indebærer at forklare forældrene om de gode job-, videreuddannelses- og fremtidsmuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne, men også at vise det spændende studiemiljø, som erhvervsuddannelserne har at byde på. Derfor er det et fokusområde for det kampagneheat, vi lancerer netop nu, fortæller projektleder i Ditbarnsfremtid, Kira Gilling Hansen.

Hun henviser til, at når forældrene i den nye undersøgelse skal definere et godt studiemiljø, så prioriterer flertallet af forældrene (44%), at uddannelsesstedet har fokus på at understøtte det faglige med blandt andet lektiecaféer, mens næstflest forældre (16 %) mener, at det sociale som studieture og fester er den vigtigste faktor i et godt studiemiljø. - Erhvervsskolerne tilbyder introforløb på grundforløbet, studieture og ekskursioner. Der er lektiecaféer, åbne værksteder eller Learning Centre, og alle skoler har en læsevejleder tilknyttet. Derudover er der mange erhvervsskoler, der ligger på en campus med et superspændende studiemiljø sammen med andre ungdomsuddannelser. Og der findes 40 forskellige skolehjem over hele landet, man kan bo på i forbindelse med, at man tager sin erhvervsuddannelse. Her får de unge noget, der minder om en forlænget efterskoletid, hvor de kan udvikle sig både fagligt og socialt. Det er altså denne alsidige, skønne verden, vi skal have forældrenes – og deres børns – øjne op for, siger Kira Gilling Hansen.

FAKTAARK

FAKTA om ny undersøgelse af studiemiljø

• 46 % af forældre til 14-21-årige tænker i meget høj eller høj grad over studiemiljøet, når de skal rådgive deres børn om, hvilken ungdomsuddannelse eller uddannelsessted, de skal vælge. 35 % tænker i nogen grad over det. (Kun hhv. 10 % og 5 % tænker i mindre grad eller slet ikke over det.)
• 29 % af forældrene tror, det bedste studiemiljø generelt findes på det almene gymnasium, mens kun henholdsvis 5 % og 3 % tror, det er bedst på erhvervsuddannelserne (EUD) eller EUX. 40 % ved ikke. Resten har svaret HTX, HHX, HF eller en anden uddannelse.
• Adspurgt hvad de baserer deres antagelse om, hvor det bedste studiemiljø findes, svarer 17 %, at de ikke har noget at basere deres forestillinger på. 35 % henviser til uddannelsernes forskellige ry eller noget, de har hørt fra nogen i omgangskredsen/familien. Resten baserer det på egne eller andre børns erfaringer eller ved ikke.
• 44 % af forældrene prioriterer lektiecaféer, åbne værksteder og learning centre højest i forhold til at skabe et godt studiemiljø. 16 % mener, at studieture, fester og sportsdage er den vigtigste faktor i et godt studiemiljø. 15 % prioriterer lækre, moderne fysiske rammer og udendørsarealer højest.
• 45 % af forældrene ved ikke, hvad skolehjem er.
• 23 % af forældrene ved ikke, hvad campus er.
Kilde: Online interviewundersøgelse, IUM Insight har lavet i samarbejde med YouGov blandt 1.014 forældre til 14-21-årige for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid, maj 2018.

FAKTA om ny DEA-undersøgelse

• En helt ny survey, som Tænketanken DEA har lavet blandt 9. klasses elever i hele landet viser, at de unge ligesom forældrene antager, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne.
• 26 % er enige i, at det er sjovere at gå i gymnasiet, fordi der er flere fester. Og 39 % er i nogen grad og 13 % i høj grad enige i, at et socialt miljø, som minder om gymnasierne, kan få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.
Kilde: Det sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse, DEA, 6. juni 2018

FAKTA om studiemiljø, skolehjem og campus på erhvervsuddannelserne

• Den seneste elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne (2017) udført at Undervisningsministeriet viser, at 47 % af erhvervsuddannelseselever giver den højest mulige trivselskarakter, når det kommer til læringsmiljø. I gennemsnit giver eleverne læringsmiljøet en karakter på 4 på en skala fra 1-5. Når det kommer til generel trivsel, giver hele 56 % af erhvervsuddannelseseleverne den højest mulige karakter. Også her lander gennemsnittet på 4 på en skala fra 1-5.

• Mange erhvervsskoler tilbyder introforløb på grundforløbet, studieture og ekskursioner ligesom gymnasieskolerne. Tjek studiemiljøet ud på den uddannelse og erhvervsskole, du er interesseret i – find en oversigt på deg.dk og se eksempler på det gode studiemiljø på erhvervsskolerne på ditbarnsfremtid.dk

• Flere erhvervsskoler tilbyder lektiecaféer, åbne værksteder eller learning centre, og alle skoler har en læsevejleder tilknyttet.

• Mange erhvervsuddannelser ligger på en campus – det vil sige på et fælles, afgrænset område, hvor flere uddannelsessteder er samlet. Der findes campusser over hele landet.
Her arbejder man med at skabe studiemiljø på tværs af både erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser og deler ofte både bygninger, fællesområder og udearealer. En undersøgelse fra DEA (2011) viste, at når det gælder studiemiljøet, kan campus styrke mangfoldigheden – via fester, sportsaktiviteter og fredagscafeer.

• Alle erhvervsskoler skal tilbyde skolehjemspladser, og der er derfor 40 skolehjem fordelt over hele landet. Her kan alle unge, der har mere end fem kvarter til skolen, eller elever som er frafaldstruet på grund af faglige eller personlige problemer, bo under deres uddannelse.

• Der findes også en række ordninger, der betyder, at man kan bo på skolehjem under skoleophold i praktiktiden. Og otte skolehjem deltager i en særlig forsøgsordning, hvor alle lærlinge har ret til at bo på skolehjemmet også i praktiktiden.

• Et skolehjem minder lidt om en efterskole. Her får man 3-5 måltider om dagen, tilbud om masser af fritidsaktiviteter, mulighed for nye kammeratskaber og daglig voksenkontakt.

• Det er gratis at bo på skolehjem, hvis man er under 18 år eller har børn og opfylder betingelserne. Nogle får betalt opholdet af deres læreplads, som har mulighed for at søge refusion.

Kilder: deg.dk, ug.dk, retsiformation.dk, uvm.dk og dea.dk

Oversigt over skolehjem i Danmark

Se ditbarnsfremtid.dk
 
Kilde: Danske Regioner på baggrund af data fra Undervisningsministeriet, 2017

FAKTA om Ditbarnsfremtid

• De fem danske regioner er blevet enige om en treårig forlængelse af forældreindsatsen Ditbarnsfremtid for at sikre et kontinuerligt fokus på forældre i alle regioner. Dette for at komme tættere på målsætningerne fra erhvervsuddannelsesreformen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse som aktivt førstevalg, og fordi fremskrivninger fra Danske Regioner viser, at der i 2025 vil mangle 67.000 faglærte.
• Ditbarnsfremtid 2.0 har til formål at styrke erhvervsuddannelsernes image ved at bidrage til samfundsdebatten med historier, som kan udfordre stereotype fordomme. Indsatsen skal også være med til at understøtte en proces, som handler om at skabe dialog mellem forældre og unge, så de kan tale sammen om uddannelsesmuligheder og karriereveje, uden at det opleves som et pres. I den forbindelse skal Ditbarnsfremtid udvikle dialogskabende input til forældre i samarbejde med vejledere og andre eksperter. Særligt fordi alle undersøgelser viser, at forældrene har stor indflydelse på unges valg af uddannelse, men mangler viden om især EUD og EUX.
• Indsatsen løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2020 med en række kampagneheat og samarbejde med regionale indsatser og en række af arbejdsmarkedets parter, der har fokus på erhvervsuddannelserne. 
• Alle fem regioner bidrager til finansieringen af indsatsen. Region Midtjylland er tovholder.
Læs mere på ditbarnsfremtid.dk

FAKTA om valg af ungdomsuddannelse anno 2018

• 19,4 % vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
• 73,1 % vælger en gymnasial uddannelse.
• Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse er dog steget med knap et procentpoint fra 2017 til 2018.
• Næsten hver tredje elev, som søger en erhvervsuddannelse, vælger den med EUX, hvor man ud over en erhvervsuddannelse også har gymnasiale fag.
Kilde: Søgetal, Undervisningsministeriet, marts 2018

FAKTA om forældres indflydelse på deres børns uddannelsesvalg

• Ifølge rapporten ”Udannelsesvalg i 8. klasse” fra Danmarks Evalueringsinstitut (2017) svarer 72 % af 8. klasseelever i en spørgeskemaundersøgelse, at det er forældrene, der i høj eller nogen grad har betydning for deres overvejelser. Og 89 % svarer, at de ofte eller nogle gange taler med deres forældre om uddannelse og arbejde.
• Blandt de 16 % af de unge, som i EVAs undersøgelse oplever, at deres forældre har specifikke forventninger til dem, oplever 75 %, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse.
• Ifølge en undersøgelse udført af IPG Mediabrands for Ditbarnsfremtid (2016) taler 95 % af forældrene med deres børn om uddannelsesvalget, men hver femte føler sig ikke klædt på til opgaven. Tre ud af fire forældre ved mest om de gymnasiale uddannelser. Mens EUX og erhvervsuddannelserne topper listen over de ungdomsuddannelser, de ved mindst om.
Kilder: ditbarnsfremtid.dk og eva.dk

For yderligere information:

Kontakt til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S): Via Region Hovedstadens Pressevagt på tlf. 70209588

Kontakt til projektleder på Ditbarnsfremtid, Kira Gilling Hansen: Via Kirsten Marie Juel Jensen på tlf. 22449379