HUGORM annoncerer "Den Grå & Den Rå" koncerter i København og Aarhus
17.11.2021 08:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

HUGORM | ”DEN GRÅ & DEN RÅ”
DEN GRÅ HAL | KØBENHAVN | FREDAG 11. MARTS 2022
GODSBANEN, RÅ HAL | AARHUS | FREDAG 18. MARTS 2022
Hugormen skifter som bekendt ham én til tre gange om året, og for den trehovedede HUGORM der så dagens lys i en garage i Klitmøller for fire år siden, har deres evne til at bevæge, navigere og forny sig i det musikalske landskab været en del af succesen.
I januar 2020 udgav HUGORM, der består af Simon Kvamm, Árni Bergmann Jóhannsson og Morten Gorm debut EP’en ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. De udsolgte på få timer to debutkoncerter, og stod foran en stor festivalsommer. Alle ved hvad der så skete, og de tre musikere forskansede sig i studiet, og kunne i juni måned slippe singlen ”BANGE FOR MIG SELV” fra det anmelderroste album KOM VI FLYGTER der udkom i oktober 2020.
Efterårsturnéen af samme navn var stort set udsolgt, og ingen var i tvivl om, at bandet bestod af tre dygtige musikere, men det var med disse koncerter, at HUGORM eftertrykkeligt fik bidt sig fast, og cementerede sig som et af landets bedste livebands!
GAFFA var til stede ved koncerten i Odense, og indfanger i denne 5-stjernede anmeldelse ret godt hvad HUGORM live er: ”Ud over bandets tre sceneartister optræder en stemme i Kvamms hoved, med hvem en sokratisk dialog foregår. Det er meta på den der nu-trækker-vi-et-stilistisk-træk-fra-standupcomedyen-og-gør den til rygraden-i-en-bersærkergang-rockkoncert. Det er simpelthen genialt, intet mindre.”
”Aftenens koncert på Posten har cementeret et power house af et bagkatalog blot etableret i dette herrens år 2020. Og hold da maule, hvor har spilleglæden været enorm, mens publikumsdominansen er blevet sikret gennem lige dele kølighed og passion.”
Dette efterår har HUGORM turneret med ’REJSDIGOP’-touren, og bandets store stykke arbejde i studiet såvel som på scenen kulminerer nu i to flotte nomineringer ved Danish Music Awards 2021 i kategorierne ’Årets Gruppe’ og ’Årets Nye Livenavn’. 2021 har desuden budt på endnu flere spændende projekter fra HUGORM. I april lagde de musik til den satiriske fiktions-tv-serie ’GURU’, som udkom på DR.dk med Simon Kvamm i hovedrollen. Herudover kunne danskerne i efteråret 2021 opleve Kvamm på skærmen i årets sæson af Toppen Af Poppen. Også her fik hugormen skærmtid, idet to ud af Kvamms i alt seks opførsler var med HUGORM, som leverede deres helt egne forfriskende udgaver af sangene.
Nu ser trioen frem mod nye eventyr, og ikke mindst live!
“Efter det nærmest ekstatiske møde med vores publikum i de fyldte sale på den netop overståede efterårsturne, kunne vi simpelthen ikke holde ud først at skulle spille live igen til sommer. Det kribler for meget! Derfor har vi booket landets to sejeste forsamlingshuse, så vi igen kan mødes med Hug Army og holde en tidlig forårsfest. Og også så vi kan teste og give et par smagsprøver på de nye sange vi i øjeblikket går og hamrer og banker på.” - HUGORM
Billetpriser:
København, Den Grå Hal: 250 kr. + gebyr
Aarhus, Godsbanen, Rå Hal: 300 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 19. november kl. 10.00 via livenation.dk, luger.dk og ticketmaster.dk
Live Nation presale: torsdag 18. november kl. 10.00
Kontakter
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Information om Live Nation Denmark ApS
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
SORT SOL LÆGGER JULEN I GRAVEN14.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oven på en udsolgt forårs- og sommertour afslutter Sort Sol et fantastisk live år med at ”lægge julen i graven”. Det gør de med en koncert i Store Vega d. 27. december.
Memphis May Fire og Dead By April indtager Pumpehuset den 3. maj 2027!13.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
MEMPHIS MAY FIRE x DEAD BY APRIL PUMPEHUSET 3. MAJ 2027 SUPPORT: SEVEN BLOOD
MICO spiller i Store VEGA den 27. januar 20279.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
MICO STORE VEGA 27. JANUAR 2027
NICKELBACK KOMMER TIL ROYAL ARENA PÅ DERES EVERYTHING UNDER THE SUN TOUR DEN 13. JULI 20279.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NICKELBACK ANNONCERER EVERYTHING UNDER THE SUN-TOUREN De canadiske rockikoner tager på en verdensomspændende arenaturné i forbindelse med deres nye album, Everything Under The Sun, som udkommer den 30. oktober Don Broco med som special guest. Billetter er tilgængelige fra tirsdag den 13. oktober kl. 10.00 lokal tid. Det officielle billetsalg starter fredag den 16. oktober kl. 10.00 lokal tid via livenation.dk
Hollywood Undead spiller i Store VEGA den 17. februar 20276.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HOLLYWOOD UNDEAD STORE VEGA 17. FEBRUAR 2027
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


