Kræftens Bekæmpelse

HPV-kritik er dybt problematisk

Del

Det er dybt problematisk, når enkelte læger sår tvivl om HPV-vaccinens virkning, fordi det kun er vist, at den beskytter mod forstadier til livmoderhalskræft og ikke mod kræft. Livmoderhalskræft starter altid med forstadier, og derfor virker vaccinen. Diskussionen er ren teori, mener Kræftens Bekæmpelse.

I dag i Information anklager ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, Kim Varming, Sundhedsstyrelsen for at vildlede befolkningen med dens information om HPV-vaccinen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er HPV-vaccinen vigtig, fordi den redder liv, men det er der ikke bevis for, mener Kim Varming.

Iben Holten, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse, er overrasket og ærgerlig over den kontroversielle udmelding. Der er tale om teoretiske betragtninger, som er dybt problematiske, fordi de kun vil skabe usikkerhed.

- Det er en meget løst begrundet kritik. Der er absolut ingen grund til at antage, at HPV-vaccinen ikke også forebygger kræft, når man beviseligt ved, at den forebygger forstadier. De første undersøgelser i blandt andet Danmark og Australien har allerede vist, at antallet af forstadier falder blandt vaccinerede piger, siger hun og uddyber:

- Vi kender sygdommens natur. Vi ved, at når vi screener og fjerner forstadier, så får kvinderne ikke livmoderhalskræft. Når vi vaccinerer, ved vi, at kvinderne ikke får forstadier forårsaget af de HPV-typer, der vaccineres mod. Og derfor ved vi, at vaccinen forebygger de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, siger Iben Holten. 

Hun undrer sig over, hvad Kim Varming ønsker at opnå med kritikken.

- Det er rigtigt, at der vil gå år, inden vi kan se vaccinens fulde effekt på kræftstatiskkerne. Måske 20-30 år. Men det ville jo være dybt uetisk at holde på en vaccine mod kræft så længe, siger Iben Holten.

Skal man have den fulde effekt af HPV-vaccinen, er det vigtigt at blive vaccineret inden seksuel debut. HPV-vaccinen forebygger mod HPV-16 og 18, som forårsager 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.  

Kontakter

Mai Brandi Ludvigsen, Kræftens Bekæmpelse, 35257208 / 25135600

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Tiden læger ikke alle sår, når mor eller far dør18.1.2018 06:00pressemeddelelse

I Danmark oplever 38.000 børn under 18 år hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt med en livstruende sygdom – og cirka 2.000 børn mister en forælder. Undersøgelser viser, at hele 98 pct. af alle danske folkeskoler har en sorghandleplan, og at viljen til at støtte de sorgramte børn er til stede hos både lærerne og ledelsen. Alligevel er det på tide at tage nye skridt i skolernes samarbejde med de sorgramte børn, mener Kræftens Bekæmpelse og Egmont Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum