Hovedstadens oversete naturperle skal blomstre

Fremover bliver naturen på Kalvebod Fælled endnu mere spændende at gå på opdagelse i. I forvejen er det beskyttede naturområde et vigtigt yngleområde for en række truede fuglearter, og man kan finde sjældne plantearter som blå iris, der kun findes ét andet sted i landet. Fælleden er udpeget som beskyttet Natura 2000-område.

I en ny driftsplan, der netop er sendt i høring, foreslår Naturstyrelsen, at udvalgte områder nu skal forvaltes med høslet, hvor græsset bliver slået, for at gavne flere arter af vilde blomster og dermed insekter og andet dyreliv. Andre steder overlades Kalvebod Fælled på forsøgsbasis til naturlig udvikling uden påvirkning fra høslæt eller græsning med husdyr. Desuden er Naturstyrelsen i gang med at undersøge, om der på sigt kan sættes krondyr ud på fælleden.

”Kalvebod Fælled bliver i dag plejet af over 1.000 kvæg, heste og får. Det har skabt gode forhold for sjældne vadefugle. Den indsats vil vi gerne supplere med nye tiltag, der kan gøre naturen mere varieret. Forhåbentlig vil de nye tiltag også bidrage til, at flere får øjnene op for Kalvebod Fælled, der er hovedstadens oversete naturperle. Vi oplever, at der er stigende interesse for at afprøve nye måder at forvalte naturen på. Vi går gerne nye veje, så længe vi fortsat kan passe på levestederne for de mange fugle i området som havterne og almindelig ryle, som vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til,”  siger skovrider Hans Henrik Christensen, Naturstyrelsen Hovedstaden.

Flere områder vil også blive mere fugtige for at fortsætte arbejdet med at forbedre forholdene for vadefugle, og der skal etableres flere øer i Klydesøen. Kalvebod Fælled er en del af Naturpark Amager, og for at tiltrække flere besøgende til området, bliver der også etableres nye indgange til naturen både fra lands og til vands.

Mange ønsker til naturen
Driftsplanen sætter rammerne for, hvordan Naturstyrelsen forvalter skov- og naturområder i hovedstadsregionen. Ud over Kalvebod Fælled dækker den nye plan blandt andre statens skove omkring Hørsholm, Holte og Lyngby samt Vestvolden og Jægersborg Dyrehave, der er Danmarks mest besøgte naturområde. Mens driftsplanen gælder for de kommende 15 år, rækker planlægningen af Dyrehaven meget længere frem.  

”De ikoniske trækæmper i Jægersborg Dyrehave har typisk 3-400 år på bagen, inden de knækker sammen af ælde. Hvis vores efterkommere også skal kunne opleve Dyrehaven, som vi kender den, kræver det, at vi løbende sørger for at plante nye træer, og giver dem plads og ro til at kunne vokse sig store. Dyrehaven er menneskeskabt, og her er vi fortsat nødt til at hjælpe naturen på vej,” siger Hans Henrik Christensen.

Parallelt med høringen af driftsplanen for hovedstadsområdet er regeringens forslag til, hvor der fremover skal være urørt skov og anden biodiversitetsskov på de statsejede arealer, sendt i høring. I hovedstadsområdet er det foreslået at lægge områder urørt i Pinseskoven og Jægersborg Hegn. Det udgør ca. 16 % af det samlede skovareal, Naturstyrelsen forvalter i hovedstadsområdet. 

Brugere, borgere og andre interessenter er undervejs kommet med input til planen, ligesom det lokale brugerråd og naturparkrådet for Naturpark Amager løbende har været inddraget. Derudover har der været afholdt flere offentlige møder, hvor der bl.a. mødte over 300 borgere op til mødet om Kalvebod Fælleds fremtid.

Driftsplanen er i høring indtil 9. april 2018. Herefter forventes den endelige plan at blive offentliggjort i løbet af foråret. 

Læs hele planen her og tag del i høringen

Læs om høringen om urørt skov