Ishøj Kommune

Hovedstadens Iværksætterprogram sætter milepæl – flere iværksættere overlever

Del
Nye tal viser, at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) har en effekt for, hvor mange iværksættere der overlever de første svære år. 82 procent af de vestegns-virksomheder, som har været med i HIP, er stadig i live efter et til to år. Programmet er samtidig en stor succes med over 4000 deltagere i workshops på tværs af hovedstadsregionen siden 2015
Jesper Oehlenschläger, iværksætter fra Ishøj, er glad for det, som Hovedstadens Iværksætterprogram kan tilbyde.
Jesper Oehlenschläger, iværksætter fra Ishøj, er glad for det, som Hovedstadens Iværksætterprogram kan tilbyde.

Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) er et koncept, der beviseligt virker og gør en forskel for de deltagende iværksættere. HIP har i sin levetid udbudt tæt ved 500 workshops på tværs af hovedstadsregionen, hvor mere end 4000 iværksættere og iværksættere in spe har fået kvalificeret deres kompetencer og fået input om alt det, der er vigtigt at vide fra start af.

Tilfredse og kompetente deltagere

Bag Hovedstadens Iværksætterprogram står Væksthus Hovedstadsregionen, der i tæt samarbejde med Københavns Erhvervshus og en lang række af hovedstadsregionens kommuner udbyder workshops om relevante temaer, for på den måde at styrke iværksætternes kompetencer.

Et erklæret mål er netop forbedring af deltagernes kompetencer, hvor mere end 80 procent svarer, at de har fået forbedret deres kompetencer. Samtidig er 9 ud af 10 deltagere tilfredse med de workshops, de har deltaget i.

Emil Ødegaard, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen, forklarer:

”Tanken med HIP har fra starten været at udbyde relevante workshops inden for en masse forskellige emner. Gennem HIP er det lykkedes at skabe et samarbejde mellem næsten alle kommuner i hovedstadsregionen, og den store kritiske masse gør det muligt at udbyde workshops om både brede og smalle emner i alle dele af regionen. Det er vores oplevelse at det netop er det iværksætterne efterspørger – viden, der er tilgængelig lige, når iværksætteren har brug for det. Derfor er HIP blevet så populært, det er blevet in for iværksættere at gå på workshop.”

Hovedstadens Iværksætterprogram er netop for hele hovedstaden og forankret lokalt i mange af hovedstadens kommuner. Hos Ishøj Kommune lyder der stor tilfredshed med den succes, programmet har vist sig at være. Anja Vorm Andersen, erhvervschef, Ishøj Kommune, siger:

”Vi får god hjælp til vores iværksættere gennem HIP. Det er afgørende for en kommune som vores, at vi har levedygtige iværksættere, der skaber job og lokal udvikling. Det er grunden til, vi bakker op om programmet. Det giver god mening at støtte nye virksomheder og skubbe på deres ambitioner, og vi kan se det virker. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra vores iværksættere. Samtidig er vi med i et samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvor vi sammen løfter indsatsen i flok. 1+1 kan godt give 3 i den sammenhæng.”

Programmet har effekt

En anden succesfaktor er den effekt, HIP har haft for iværksætterne, hvor det kan påvises, at programmet har en mærkbar samfundsøkonomisk effekt. Ud fra CVR-registreringer kan det konstateres at overlevelsesraten er højere blandt virksomheder, der har deltaget i HIP, end dem, der ikke har deltaget. Ud af alle CVR-numre (private erhverv) i Region Hovedstaden har iværksættere etableret siden 2008, der har deltaget i HIP, en højere overlevelsesrate et til to år efter, at de har deltaget i HIP. Faktisk overlever 25 procent flere i forhold til sammenlignelige virksomheder. Tallet er endda højere for de iværksættere, der har eksisteret i mindre end tre år. På Vestegnen er 82 procent af de virksomheder, der har deltaget i HIP, stadig i live efter et til to år.

Den typiske iværksætter

Et kig på den typiske deltager i HIP, set over hele programmets levetid, fortæller samtidig noget om hovedstadens iværksættere. Gennemsnitsalderen på iværksætterne er 40 år, når de første gang deltager, og der er en overvægt af kvinder med 58 procent mod mænd på 42 procent blandt deltagerne. Omkring halvdelen har adresse i Københavns Kommune, men samtidig har programmet deltagelse af iværksættere fra alle kommuner i Region Hovedstaden og sågar i Sjælland.

En af dem er Gravisi fra Ishøj, hvor ejer Jesper Oehlenschläger fortæller om udbyttet:

”Jeg har været med på HIP workshop om online kommunikation og video. Jeg har bestemt fået noget med hjem og lært noget nyt. Og så kan jeg godt lide den måde, det er sat sammen, hvor du kan vælge hele forløb eller bare en enkelt workshop. Det er et godt tilbud, og det bidrager til min udvikling som iværksætter ved at fylde hullerne ud, også om det jeg ikke vidste, jeg manglede at vide.”

Fakta om Hovedstadens Iværksætterprogram

HIP – Hovedstadens Iværksætterprogram omfatter viden, workshops og inspiration til helt nye og næsten nye iværksættere. Målet med HIP er at sikre, at endnu flere iværksættere i Region Hovedstaden kommer igennem den første, krævende periode og fortsætter som sunde og levedygtige virksomheder.

HIP drives af Væksthus Hovedstadsregionen med Københavns Erhvervshus som projektpartner og med 26 af regionens kommuner som deltagere: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk.

HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram er finansieret af EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

Sideløbende med HIP tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen også sparring og viden til iværksættere gennem Iværksætterhuset. Her er der tale om konsulenter, som i supplement til HIPs workshops, yder 1:1 sparring til helt nye iværksættere. Et tilbud, der dækker 23 kommuner i Region Hovedstaden, og drives af Væksthus Hovedstadsregionen efter aftale med den enkelte kommune.

Læs mere på www.hipih.dk

Kontakter

Emil Ødegaard, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen, tlf. 3168 4101 eller eoe@vhhr.dk
Anja Vorm Andersen, erhvervschef, Ishøj Kommune, tlf. 43 57 72 08 eller ava@ishoj.dk


 

Billeder

Jesper Oehlenschläger, iværksætter fra Ishøj, er glad for det, som Hovedstadens Iværksætterprogram kan tilbyde.
Jesper Oehlenschläger, iværksætter fra Ishøj, er glad for det, som Hovedstadens Iværksætterprogram kan tilbyde.
Download
Undervisningssituation. Modelfoto.
Undervisningssituation. Modelfoto.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye