NordicBet Danmark

Hovedsponsor inviterer til gratis fodbold i Helsingør

Del
For at sikre maksimal opbakning til de lokale helte i Helsingør i den første playoff-kamp mod Silkeborg inviterer klubbens hovedsponsor NordicBet til gratis fodbold.

Normalt ville man fristes til at sige, at opgøret torsdag aften mellem Helsingør og Silkeborg om at undgå direkte nedrykning er ”forbudt for børn”. Men det er faktisk ikke tilfældet. Tværtimod sørger klubbens hovedsponsor for, at dørene bliver åbnet på vid gab for både store og små. NordicBet har nemlig købt 1.800 billetter og deler dem gratis ud foran stadion i timerne op til kampen.

”Den her kamp er så vigtig for både klubben og byen. Vi er glade for at have en hovedsponsor, der går ind og spiller en aktiv rolle i forhold til at skabe en festlig og intens ramme på stadion. Jeg håber, det kan give spillerne den sidste gnist, der skal til for, at vi redder os endnu en sæson i Superligaen”, siger Janus Kyhl, der er direktør i FC Helsingør.

Billetterne kan afhentes i NordicBets telt lige ved stadion fra klokken 16 til klokken 17.45 på kampdagen. Hos NordicBet krydser man fingre for et stort fremmøde.

”Helsingør har gjort det fantastisk i Superligaen, og vi synes, både spillere og publikum fortjener en flot ramme til det drama, som uden tvivl vil udspille sig på banen. Kigger man på oddsene, så har vi Silkeborg som svage favoritter, men jeg tror, vi har to meget jævnbyrdige opgør i vente, hvor det bliver de berømte marginaler, som bliver afgørende”, siger NordicBets pressechef Thomas Holm.

Kampen fløjtes i gang torsdag aften klokken 18.

Billeder

Information om NordicBet Danmark

NordicBet Danmark
NordicBet Danmark
Experience Centre, Ta’ Xbiex Seafront
XBX1027 Malta

+4526708566http://www.nordicbet.dk

Følg pressemeddelelser fra NordicBet Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NordicBet Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye